Verdensnaturfonden: Grillfester koster regnskoven dyrt – og der er endda bæredygtige alternativ-varer på markedet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Når danskerne her til sommer dækker op til en hyggelig grillaften er det desværre ofte på naturens regning, skriver WWF-Verdensnaturfondens danske afdeling onsdag i en pressemelding.

Grillkoteletten kommer fra et svin fodret med soja, og vanilleisen til dessert indeholder ofte palmeolie. Sojaen produceres i Sydamerika og palmeolien kommer fra Sydøstasien og begge steder er der i disse år massive problemer med regnskov, der ryddes for netop at give plads til disse afgrøder.

Selv om både soja og palmeolie kan produceres på en miljømæssig ansvarlig måde, er der i dag ingen efterspørgsel på det i den danske fødevareindustri og blandt danske supermarkedskæder.

Det er en af konklusionerne i en ny rapport, som WWF Verdensnaturfonden udgiver onsdag.

– Danske virksomheder har et medansvar for de massive skovrydninger i Sydamerika og Sydøstasien, når de indkøber soja og palmeolie uden at sikre sig, at det kommer fra bæredygtig produktion” udtaler Jacob Andersen, miljøfaglig chef i WWF Verdensnaturfonden.

WWF Verdensnaturfonden har de senere år været med til at sikre, at der i dag findes både palmeolie og soja på markedet, som er bæredygtigt produceret og således hverken har kostet regnskov eller andre naturtyper. Det afgørende er, at dagligvarekæderne og førende fødevarevirksomheder, som for eksempel Danish Crown, begynder at efterspørge de bæredygtige varer.

– De miljørigtige alternativer findes allerede og de koster ikke særlig meget ekstra” udtaler Jacob Andersen og fortsætter:

– Vi er overbeviste om, at kunderne hellere ville handle ind til grillfesten i de butikker, som kunne garantere, at der ikke følger fældet regnskov med, når man køber grillkotelet eller vanilleis. Problemet er blot, at der ikke findes sådanne butikker i dag”

RESUME af rapporten “Madens globale fodaftryk fra Danmarks produktion og forbrug af mad – med fokus på soja og palmeolie”

Rapporten sætter fokus på madens globale fodaftryk. Hvor meget af klodens overflade går der til at producere den mad, vi spiser? Og hvad kan forbrugere, virksomheder og politikere gøre for at sikre, at forbruget af mad ikke lægger beslag på unødigt store arealer eller ødelægger vigtige naturområder?

Rapporten bygger videre på WWFs rapport fra januar 2006, som analyserede Danmarks globale fodaftryk på et mere overordnet niveau.

Rapporten viser, at verdens samlede fødevarefodaftryk har været stigende de sidste 40 år, og at fødevareproduktionen i dag optager omkring 40 procent af Jordens produktive områder.

Samtidig kan det konstateres, at fødevarefodaftrykket er meget ulige fordelt mellem verdens lande. De rige lande lægger beslag på en uforholdsmæssig stor del af Jordens produktionsarealer, og fattige lande fastholdes i rollen som råvare-leverandører, bl.a. på grund af urimelige handelspolitikker.

Danmarks fødevarefodaftryk på 1,87 globale hektarer pr. indbygger, udgør ca. en tredjedel af vores samlede globale fodaftryk. Forbrug af kød udgør omkring 90 procent af vores samlede fødevarefodaftryk, og danskerne spiser næsten 3 gange så meget kød som den gennemsnitlige verdensborger.

Omkring en fjerdedel af den mad vi forbruger, er importeret udefra og importen har været stigende i de senere år. Derved sætter vores madforbrug fodaftryk over hele kloden. Danmarks betydelige fødevareindustri er ligeledes afhængig af import af råvarer, og sætter således også et betydeligt fodaftryk uden for landets grænser.

Soja og palmeolie er eksempler på råvarer, som i stigende grad importeres og indgår i produktionen af fødevarer. Palmeolie kommer fra oliepalmeplantager i Sydøstasien, som ofte etableres på bekostning af værdifulde regnskovsområder.

Danmarks forbrug af palmeolie sætter et samlet fodaftryk, som mindst er på størrelse med arealet af Lolland og Falster, men WWFs rundspørge blandt palmeolieforbrugende fødevareindustrier og supermarkedskæder viser, at der indtil videre kun er meget begrænset efterspørgsel på bæredygtigt produceret palmeolie blandt virksomhederne.

Sojabønner dyrkes på marker, som ofte etableres på bekostning af skove og skovsavanner i Sydamerika. Sojaen bruges især til dyrefoder, og Danmarks forbrug af soja sætter et samlet fodaftryk på størrelse med knap 2 gange Sjællands areal.

Danish Crown er verdens næststørste svineslagteri og helt dominerende inden for kødproduktion i Danmark, men koncernen stiller i dag ingen krav om, at den soja, som svinene fodres med, skal være bæredygtigt produceret.

WWF Verdensnaturfonden anbefaler på baggrund af rapporten, at den danske regering arbejder for, at verdens handelspolitiske rammer reformeres, ligesom der er behov for en strategi for reducering af Danmarks fødevarefodaftryk. Den danske regering bør desuden støtte bæredygtig produktion af fødevarer i u-lande.

Danske virksomheder, som producerer eller sælger fødevarer, opfordres til at sikre sig et grundlæggende kendskab til, hvor deres råvarer kommer fra, ligesom virksomhedsdriften bør tilrettelægges på en måde, så produktionen foregår på en social og miljømæssig ansvarlig måde og med så lavt fodaftryk som muligt.

Konkret bør virksomheder, som producerer eller sælger fødevarer, der indeholder eller er baseret på palmeolie og/eller soja, udarbejde og gennemføre politikker, der fremmer bæredygtig produktion af soja og palmeolie.

Danske forbrugere kan mindske deres eget fødevarefodaftryk ved at spise mindre kød og købe økologiske fødevarer. Danske forbrugere opfordres videre til aktivt at efterspørge fødevarer, som indeholder soja og palmeolie, der er bæredygtigt produceret.

Man kan læse hele rapporten “Madens globale fodaftryk fra Danmarks produktion og forbrug af mad – med fokus på soja og palmeolie” på www.wwf.dk

Yderligere oplysninger hos Jacob Andersen i Verdensnaturfondens danske afdeling: Tlf. 26 24 12 75 eller 35 36 36 35; e-mail: [email protected]