Verdensnaturfonden opdager nyt koralrev i Thailand

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Et helt nyt og ukendt koralrev i Thailand er opdaget af WWF-Verdensnaturfonden. På baggrund af informationer fra lokale fiskere drog et dykkerhold fra WWF på opdagelse ud for Thailands kyst i januar og resultatet blev mødet med 270 hektar uopdaget koralrev, skriver WWFs danske afdeling i en pressemelding torsdag.

Koralrevet er beboet af over 112 arter fisk, deriblandt en art af papegøjefisk, der ikke hidtil har været fundet i Thailand og sjældne arter af storlæbede gryntefisk, som kun har været kendt fra havet omkring Similan øerne i Andamaner-havet.

Revet kan nås af dykkere fra det tæt beliggende Khao Lak. Og der kan stadigvæk dukke flere overraskelser op.

– Vi hører desværre mest om ødelagte rev og arter, der forsvinder, så opdagelsen af et nyt og fantastisk rev er meget opløftende. Det giver os håb om, at der stadig er mulighed for at finde uopdagede naturrigdomme i havet, siger Lene Topp, WWFs medarbejder i Asien.

WWF arbejder tæt sammen med de thailandske myndigheder, lokalbefolkningen og dykkeroperatører for at bekytte det nyopdagede koralrev. Ideen er, at området på længere sigt skal indgå i en marin nationalpark.

– Hvis vi passer ordentlig på det nye koralrev med fornuftige forvaltnings- og beskyttelsesplaner, kan stedet udvikle sig til at blive både et prominent dykkersted og en vigtig indkomstkilde for lokalbefolkningen. På den måde skabes der en ”win-win” situation for både natur og mennesker, siger Lene Topp.

WWF kommer med den positive nyhed om fundet af det naturrige koralrev samtidig med, at eksperter fra hele verden er samlet i Thailand for at diskutere genopbygning og forvaltning af koralrev et år efter tsunamien, hvor mange rev blev ødelagt.

Mere information hos Kommunikationsmedarbejder Lise Hein, tlf: 25 31 04 55