Én region, 16 lande, 286 millioner: 50 vestafrikanske kunstnere gæster Århus – AFRICA NOW skruer op for lyden og præsenterer i 6 koncentrerede dage konference, koncert, dialogmøde og marked
Vi bringer her hele programmet, ligesom der er fyldig omtale i u-landsnyts rubrik “Dansk kalender”.
FFREDAG den 14. august:
HIP HOP MED POLITISK SLAGKRAFT – RYTMISK SAL kl. 10.00 -12.30
Overvægt af unge, høj arbejdsløshed og fattigdom er drivkraften bag ikke mindre end 3.000 aktive hip hop grupper i Senegal. Hip hopperne rapper på wolof og når ud i hver en krog af samfundet. De store navne var også med til at bringe præsidenten Abdoulay Wade til magten i 2000.
Dancehall ikonet Xuman fra gruppen Pee Frois er blandt de hip hoppere, som siden har været kritisk over for regeringen og den fortsatte fattigdom. Han kan om nogen tale om, hvordan musikalsk aktivisme kan ændre samfundet.
Den senegalesiske hip hop scene udfordres af Ouagadougou hip hop festivalen i Burkina Faso, der samler Afrikas top rappere. Se filmen Fangafrika – de tavses stemme, som leverer voodoo rap fra Benin, hardcore malisk rap, feministisk senegalesisk rap og sågar “provinsielt” rap fra Cameroun og og mød en af filmens producenter Renaud Lioult.
Ytringsfriheden har haft hårde tider i Elfenbenskysten, så det er med al respekt, at vi præsenterer Priss’K, den første kvindelige rapper i det vestafrikanske kakao-land. Hun brød igennem som bare 12-årig, da hun i 1997 var med på albummet “Superstar”.
Nu er hun på vej med et solo album, hvor hun har kollaboreret med adskillige anerkendte afrikanske kunstnere blandt andre Alpha Blondy og den senegaliske
raps ”storebror” Didier Awadi.
Priss K er et symbol for kvindelig hiphop i Vestafrika, og i sine tekster løber hun heller ikke fra dette ansvar. Bl.a. er omskæring af kvinder et emne, hun behandler kritisk i sine tekster.
Oplev også den yngre kvindelige rapper fra Elfenbenskysten Nash, som i mange år har hersket på undergrundsscenen – bl.a. med hittet “1re Djandjou” – en humoristisk fortolkning af pop-bandet Magic Systems kæmpehit “1er Gaou”.
Efterfølgende har Nash bygget videre på succesen og var i december 2008 klar med sit første album “Ziés Dédjas” (Åbne øjne). Nash er uden tvivl et af de mest spændende navne lige nu på den vestafrikanske musikscene.
Deltagere: Xuman, hip hopper og DJ (Senegal). Nash, rapper (Elfenbenskysten). Priss´K, rapper (Elfenbenskysten). Renaud Lioult, producer på Fangafrika – de tavses stemme(Frankrig). Moderator Ole Reitov, Freemuse
ÅBNING AF AFRICA NOW & DIALOGMØDE – FOYER SYDSCENEN kl. 14 – 16
Borgmester Nikolai Wammen (S) & chef for Danidas Afrikakontor, Mette Knudsen, åbner AFRICA NOW
Bestyrelsesformand Grethe Rostbøll introducerer Nash & Priss’K
Nash & Priss’K fra Elfenbenskysten indleder med 3 numre, som blander coupé-décalé, feministisk rap og zouglou.
DIALOGMØDE: ISLAM SOM KUNSTNERISK AFSÆT
Næsten halvdelen af Vestafrikas indbyggere er muslimer, som lever side om side med en række andre religiøse overbevisninger.
Dette offentlige dialogmøde sætter fokus på islam som et kunstnerisk afsæt. Unge rebelske hip hoppere forener skarpslebne tunger med det muslimske moralkodeks, og billedkunstnere arbejder i krydsfeltet mellem vestafrikansk sufisme og klassisk islam.
Den eksplosivt voksende filmindustri bruger mediet til at tackle religiøse stridigheder og tabuer, og den stærkt forankrede teater- og fortælletradition fortolker årtusinde gamle myter og religiøse overbevisninger.
Dialogmødet foregår på engelsk.
Deltagere: Danmark ambassadør i Mali, Senegal og Gambia Tine Anbæk. Hip hopper Xuman(Senegal). Billede- og videokunstner Amadou Kan-Sy (Senegal), Kunstkritiker Koyo Kouoh(Senegal), Filmproducer Charles Igwe (Nigeria), Skuespiller og teaterinstruktør Ildevert Meda (Burkina Faso), Moderator Ole Reitov, Freemuse
LØRDAG den 15. august
FORTÆLLERE MED NÆRVÆR OG NERVE – RYTMISK SAL 10.00 -12.30
I årtusinder har teater og fortællinger overbragt viden og livserfaring. I dag bruges ældgamle traditioner til at formidle højaktuelle sociale emner på alternative scener som skoler, fængsler og børnehjem.
Mød Maoua Kone, som bruger både masker og marionetdukker til at advare den maliske befolkning om bl.a. trafficking af børn. Oplev en af Burkina Fasos største teaterpersonligheder, instruktør og skuespiller Ildevert Meda, som var med til at skabe CITO – Burkina Fasos største teater.
Fra CITO kan du også møde storyteller mesteren Kientega Pingdéwindé Gérard, alias KPG, der gæster Danmark for at inspirere unge skuespiltalenter. Lyt desuden til forfatteren Massamba Gueye fra Senegal, som fortæller senegalesiske legender, men også skaber sine egne historier.
Deltagere : Maoua Kone, dukkemager og teaterinstruktør (Mali). Ildevert Meda, instruktør, skuespiller og medstifter af Burkina Fasos største teater CITO (Burkina Faso). Kientega Pingdéwindé Gérard (alias KPG), skuespiller og storyteller (Burkina Faso), Massamba Gueye, forfatter og arrangør af Senegals internationale fortællefestival (Senegal). Moderator Ivan Rod, CPH:LITT
ROSKILDEFESTIVAL PÅ VESTAFRIKANSK – RYTMISK SAL 13.30 – 16.00
Det nomadiske touareg-folk nedlagde våbnene og skabte med deres bluesguitarer en blomstrende ørkenfestival.
Festivalen trækker et publikum på 10.000 og beduinerne er tidligere blevet præsenteret for prominente internationale navne som Damon Albarn fra Blur og
Led Zeppelin legenden Robert Plant. I Dakars forstæder og andre steder i Senegal trives festivalkulturen også med fokus på både musik og humor.
Men hvordan får man en festival til at gro ud af den golde ørkenjord? Hvad laver vestafrikanske musikere i Kina, og hvad skal der til for at skabe et internationalt gennembrud?
Hør nogle af drivkræfterne bag den vestafrikanske musikscene fortælle om deres
erfaringer. Mød også kunstnere og musikere fra The Sababas Project til en samtale om deres samarbejde og den koncert, der spilles senere samme aften.
Deltagere : Manny Ansar, festivalleder for Festival Au Desert (Mali). Thierno Ousmane Bâ, festivalleder for Afrikakeur. (Senegal). The Sababas Project (Ghana og Danmark). Moderator Ole Reitov, Freemuse.
KONCERT: THE SABABAS PROJECT – RYTMISK SAL kl. 21
12 danske og ghanesiske kunstnere og musikere har sammen skabt The Sababas Project med udgangspunkt i personlige historier og drømmen om et fredeligt Ghana.
Videokunst, reggae, R&B, dub, hip hop, traditionel ghanesisk musik og soul krydses i nye kompositioner, og mikrofonen gløder i mødet mellem reggaemusikeren Sheriff Ghale, sangerinden Sirina Issah og de danske hip hoppere Lady Aisha og Zaki.
Zaki Youssef (DK). Rapper, beatboxer, producer og skuespiller med dansk-egyptisk baggrund. Med sin helt unikke stil mixer han rap, arabisk musik, hiphop, reggae og dancehall. Hans tekster er skarpe og ofte politiske og med sin egen tankevækkende stil, forstår han at vække publikum på en ny måde.
Han har været med i et hav af sociale projekter og bl.a. optrådt på Vega, Roskilde
Festivalen, Det Kongelige Teater og medvirket i flere teaterstykker. www.zaki.tk www.myspace.com/mczakii
Lady Aisha alias Aisha Thorsen (DK). Sanger. Med sin smukke og stærke stemme, der kan stort set alt, drager hun publikum til sig. Hun har somalisk og dansk baggrund og synger soul, R&B, rap, jazz og er forsanger i sit eget band Nomadix.
Derudover synger hun med Savage Rose, Tanya Stephens og Catbird m.fl. Hun er et meget engageret menneske, der arbejder med både musik- og ungdomsprojekter. www.myspace.com/nomadixmusic
King Ayisoba (GH). Sanger, sangskriver og kologo-spiller (traditionelt strenge instrument). Ayisobas traditionelle nordghanesiske sange, ofte sunget på frafra eller pigion engelsk, er så specielle og fængende, at det får trafikken til at gå i stå, når han kommer gående på gaden.
Han er et helt unikt musik talent og selv om musikken er traditionel, fascinerer den unge som gamle. Der er kun én King Ayisoba, og du har aldrig hørt noget lignende. myspace.com/kingayisoba www.rhapsody.com/kingayisoba
Sheriff Ghale (GH). Sanger, komponist, guitarist og traditionel trommeslager. Han har udgivet 9 albums, og vandt i 2005 prisen for årets bedste reggae sang i Ghana.
Han har været involveret i en lang række sociale- og fredsprojekter, og bruger musikken som våben og redskab til at kommunikere om fred, sundhed og politik. Han er en karismatisk performer og kendes derfor som” The Master Entertainer”. http://sheriffghale.calabashmusic.com www.musicinghana.com/sheriff-ghale
Kawastone (GH). Er en af de mest populære unge hiplife musikere i Tamale. Hans stil kan beskrives som et mix af highlife og R&B og hans tekster reflekterer de forhold der omgiver ham.
Han forsøger at få unge til at engagere sig mere i samfundet og har medvirket i flere fredsprojekter i området. Han er desuden radiovært på et program, der tager familiære forhold op, hvor unge ringer ind og får deres stemme hørt. www.imeem.com/kawastone
Sirina Issah (GH). Sirina Issah har en helt særlig varm og blød klang, når hun fremfører traditionelle ghanesiske sange såvel som reggae, soul og R&B. Hun synger på flere lokale sprog, dagbani, hausa, twi og engelsk.
Som den første kvindelige sanger fra Nordghana optrådte hun live og har udgivet 7 plader. I 2004 modtog hun prisen for ”den bedste kvindelige sanger” i Ghana. Hun arbejdet for fred, bl.a. var hun primus motor for et fredsalbum, som fik stor anerkendelse.
Tahid Abu (GH). Har produceret musikvideoer, fiktionsfilm, dokumentarfilm og teaterstykker. Han er pioner indenfor film og teater i Nordghana og leder for en forum-teatergruppe, som behandler forskellige sociale problemer.
Hans filmunivers overrasker særligt et vestligt publikum, da han formår at komme helt tæt på traditionelle afrikanske universer som f.eks. medicinmænd i kontakt med ånder, samt kvinder der danser og går i trance.
Abdul-Hameed Ibrahim (GH). Ibrahim producerer primært dokumentarfilm og musikvideoer af høj kvalitet og har sit eget produktionsfirma i hovedstaden Accra. Han har produceret et hav af film for TV og er særligt aktiv i at promovere den høje
standard af film og tv på det afrikanske kontinent.
Han arbejder med at beskrive den afrikanske historie og sigter mod at skabe positiv
social forandring gennem brugen af filmmediet. Desuden arbejder han på etablering af en TV-kanal i Nordghana. www.dambagh.com
Gillion Grantsaan (DK). Er billedkunstner og arbejder med assemblage, tekst, tegninger, billeder i bevægelse, digitale kollager mm. Født i Surinam i Sydamerika, opvokset i Holland og bosiddende i Danmark. Han har vundet en række priser for sit arbejde.
Han er kendt for sit legende billedsprog med lag af skarp kritik og satire. Begreber vendes på hovedet og sættes i en ny sammenhæng, der lokker.
Bettina Fürstenberg (DK). Har produceret videokunst, videoinstallationer, dokumentarfilm og musikvideoer. Hun mixer kunst og dokumentar og arbejder ofte med identitet, subjektive historier og problematikker, der har rødder i politiske forhold.
Hendes videosprog er meget sanseligt, stofligt og farverigt, så man næsten glemmer de til tider barske forhold hun også beskriver. http://konstkompis.se/bettina.html
Bjørn Winnem (DK). Spiller bas, guitar, keyboard, er lydtekniker og producer. Han bliver af mange indenfor musikbranchen betegnet som havende et ”magisk øre”. Han er altid frisk på at være med i et idealistisk projekt.
Han arbejder desuden sammen med Gnags, Bliglad, Laid Back, Jaconfetti, Kenneth Bager og listen fortsætter.
Oscar Asua (GH). Nordghanesisk musiker.
Abdul-Wahib Sualasu (GH). Nordghanesisk musiker.
SØNDAG den 16. august
VESTAFRIKA I KUNSTENS SPEJL – RYTMISK SAL 10.00 – 12.30
DAK’ART, afviklet siden 1998 i Dakar, er den største biennale på det afrikanske kontinent. 2 af dens markante kvindelige kuratorer præsenterer nye værker på konferencen.
Kurator og kunstredaktør N’gone Fall kaster et kritisk blik på mødet mellem vestlig og afrikansk kultur, mens kurator Koyo Kouoh fokuserer på fotografi og interventioner i det offentlige rum.
Billed- og videokunstner Amadou Kan-Sy arbejder med sociale interventioner og “globalism from below”. Den veletablerede maliske kunstner Abdoulaye Konate arbejder i tekstile installationer med ørkenspredning, menneskerettigheder og aids.
Oplev dem alle i en samtale om, hvor den vestafrikanske kunst bevæger sig hen.
Deltagere: N’gone Fall, kurator og redaktør på Revue Noire og medredaktør på antologien African Art: The 20th Century (2002) (Senegal), Koyo Kouoh, kurator og direktør for firmaet Raw Material Company (Senegal), Amadou Kan-Sy, billede- og videokunstner (Senegal), Abdoulaye Konate, billedkunstner og generaldirektør for Conservatoire des Arts et Métiers Multimédia Balla Fasséké Kouyaté (Mali), Moderator Charlotte Bagger Brandt, Raaderum.nu
VERDENS STØRSTE FILMMASKINE – RYTMISK SAL 13.30 -16.00
Velkommen til Nollywood!! Den nigerianske filmindustri spytter flere film ud årligt end både Hollywood og indiske Bollywood. Hør filmproducer Charles Igwe berette fra verdens største filmmaskine.
Den digitale revolution har fået filmlandskabet til at eksplodere over hele Afrika, men vilkårene varierer. Hør om udfordringerne i Mali og digitaliseringens nye muligheder fra lederen af det maliske filminstitut, Moussa Ouane.
Mød også de burkinske filminstruktører Issa Traoré de Brahima og Dani Kouyaté, der fortæller om arbejdet med film og den Panafrikanske filmfestival FESPACO i Burkina Faso, som har været holdt hvert andet år siden 1969. Det hele krydres med smagsprøver på afrikansk film.
Deltagere: Issa Traoré de Brahima, filminstruktør og manuskriptforfatter samt partner i produktionsselskabet SAHELIS (Burkina Faso), Dani Kouyaté, filminstruktør og partner i produktionsselskabet SAHELIS (Burkina Faso), Charles Igwe, filmproducer i Nollywood og drivkræft bag BOBTV – Best of the Best African Film and TV Programmes Market (Nigeria), Moussa Ouane, filminstruktør og leder af det maliske filminstitut (Mali)
CENTER FOR KULTUR & UDVIKLING I KØBENHAVN ARRANGERER KONFERENCEN