Vi fortsætter med at give til Afrika

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Selv om kameraerne er slukket, trækker danskerne stadig pengepungen op af lommen til fordel for Afrika, skriver DR online torsdag.

Ved “Danmarks Indsamling” i sidste uge blev der samlet 87.018.013 kroner ind til Afrikas unge, men ifølge Line Grove Hermansen, der er talsmand for Danmarks Indsamling, modtager man stadig penge.

De ekstra beløb er endnu ikke talt op, og eftersom indsamlingen løber året ud, findes det endelige facit først ved udgangen af 2011.

Arbejdet går i gang

De over 87 millioner fordeles mellem 12 af Danmarks største hjælpeorganisationer, som udfører projekter, der på forskellig vis støtter Afrikas unge. Organisationerne har i denne uge modtaget den første pulje penge, så de kan sætte deres respektive projekter i gang.

Line Grove Hermansen glæder sig over, at arbejdet for Afrikas unge for alvor kan begynde.

– Det er en af styrkerne, at det er 12 store, professionelle organisationer med forskellig tilgang til udvikling, som står bag arbejdet. For alle gælder det dog, at projekterne er planlagt til at vare 3 år, så de først bliver afsluttet ved udgangen af 2013. Til den tid vil hundredtusindvis af unge afrikanere have oplevet at få konkret hjælp, anfører hun.

Hun arbejder som kommunikationschef hos SOS Børnebyerne.

Organisationen vil bruge det første år på at identificere de 1.200 unge afrikanere, der skal have hjælp, indlede støtten til dem samt begynde at kontakte de mange hundrede lærere og lokale myndigheder.

SOS Børnebyerne har udvalgt 16 folkeskoler i Etiopien, der får glæde af danskernes økonomiske bidrag. Det er planen, at skolerne skal sættes i stand og have forbedret kvaliteten med udgangen af 2013.

De 11 andre hjælpeorganisationer er Dansk Røde Kors, Børnefonden, Red Barnet, UNICEF, Læger uden Grænser, Mellemfolkeligt Samvirke, CARE Danmark, IBIS, Dansk Flygtningehjælp, ADRA Danmark og Folkekirkens Nødhjælp.

I løbet af de ca. 5 timer, Danmarks Indsamling blev sendt, så 1.918.000 seere med i mindst 5 minutter, viser tal fra DR Medieforskning.