Vietnams ministerpræsident i Danmark i spidsen for stor erhvervsdelegation

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Vietnams ministerpræsident Nguyen Tan Dung er onsdag og torsdag (16.09 -17.09) på officielt besøg i Danmark, hvor han bl.a. åbner en større erhvervskonference arrangeret af Dansk Industri (DI), oplyser udenrigsministeriet i en pressemelding.

Han ledsages af en stor erhvervsdelegation med ca. 90 vietnamesiske erhvervsledere, som er i Danmark for bl.a. at knytte kontakter. Besøget er samtidig optakt til det første danske statsbesøg af regentparret i Vietnam til november.

Under besøget i København mødtes Dung med udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), hvor de bl.a. drøftede Vietnams udviklingsproces og den rolle, Danmarks bistand har spillet i udviklingen af landet.

De 2 drøftede bl.a. den planlagte og gradvise afvikling af den traditionelle udviklingsbistand til landet (som VK-regeringen har besluttet, red.) , og de områder som det danske engagement i Vietnam fremover ville fokusere på. Udviklingsministeren underskrev 2 aftaler om henholdsvis støtte til et juridisk reformprogram og styrket klimasamarbejde inden for den regionale organisation Mekong River Commission

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) roste under en frokost for sin vietnamesiske gæst bl.a. Vietnam for den imponerende økonomiske fremgang, landet har oplevet de seneste år. Selv under den globale finansielle krise har Vietnam oplevet vækstrater på omkring 5 pct. om året.

Også menneskeretssituationen blev drøftet, men her var udenrigsministeren ikke nær så rosende. Han understregede behovet for synlige fremskridt, ikke mindst når det gælder ytrings-, forenings- og forsamlingsfriheden.

Per Stig Møller opfordrede Vietnam, der har større indflydelse på generalerne i Burma end EU, til at arbejde mere aktivt for en snarlig demokratisk løsning. Aung San Suu Kyi måtte straks løslades. Uden hendes og andre politiske fangers løsladelse ville der ikke blive demokrati og national forsoning i Burma.

Udover Per Stig Møller mødes ministerpræsident Dung med Dronning Margrethe, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), Folketingets formand Thor Pedersen (V) og undervisningsminister Bertel Haarder (V). Dung vil også aflægge besøg på Copenhagen Business School (CBS) og se vindmølleparken ved Middelgrunden.