Vil du arbejde frivilligt i Sydsudan?

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Unge danskere kan nu gennem Global Contact for første gang udføre frivilligt socialt arbejde i Sydsudan

Af Eva Larsen
artikel på Mellemfolkeligt Samvirkes website, lagt på 7. august 2008

Mellemfolkeligt Samvirke har i 2008 udvidet sit engagement i Sydsydan med et selvstændigt landekontor og udsendte udviklingsarbejdere.

Nu har landechef Lars Anderskouv og udviklingsarbejder Camilla Ankerstjerne sammen med lokale partnerorganisationer tillige taget initiativ til at modtage unge danskere på volontørophold.

Det nye volontørophold i Sydsudan er en chance for unge, der ønsker at bruge et par måneder af deres liv på frivilligt arbejde i et land, som ellers utilgængeligt for almindelige turister.

Camilla Ankerstjerne:

– MS-Sudan arbejder for at opbygge lokalsamfundet på et afgørende tidspunkt i Sydsudan – nemlig inden de kommunale og nationale valg i 2009 og en folkeafstemning i 2011, hvor befolkningen i syd skal stemme om, hvorvidt de ønsker selvstændighed.

– Skoler og store dele af områdets infrastruktur blev ødelagt under den langvarige borgerkrig, hvor folk ikke havde adgang til uddannelse og levede isoleret fra lokale og internationale medier. Derfor har det stor relevans at sende danske volontører herned og engagere dem i de lokale organisationer og udviklingsaktiviteter.

Forskellige arbejdsopgaver

MS-Sudan arbejder i fredelige omfråder i Sydsudan, der ligger 1.000 km fra Darfur, og volontørerne bliver tilknyttet og får råd og vejledning fra MS-Sudans ansatte i området. Et særligt introkursus vil forberede de unge på de vilkår, de kommer til at arbejde under i Sydsudan.

Selve arbejdet spænder vidt: Udover at undervise på de lokale skoler kan man blive tilknyttet et lokalt medborgerhus og bibliotek, der bl.a. støtter computer-undervisning, sportsaktiviteter og dramagrupper for unge.

Man kan engagere sig i den lokale nyhedsavis, der arbejder med “borgerjournalistik” og demokrati, eller man kan vælge at arbejde sammen med en af de lokale organisationer, der arbejder med hiv/aids eller har fokus på aktiviteter for kvinder, handicappede eller krigsofre.

Det nye ophold i Sydsudan er tilrettelagt, så det bidrager med en umiddelbar støtte til et land under opbygning – dels i form af kulturudveksling og dels via et konkret stykke arbejde.

Desuden er opholdet en mulighed for unge danskere for at få et helt andet og konkret billede af livet i et område, der sjældent når mediernes søgelys. Og et sådan anderledes billede er der brug for at få videreformidlet til et dansk publikum.

– Vi håber, at de unge volontører på baggrund af deres oplevelser og erfaringer undervejs vil hjælpe med at sætte Sudan på den politiske dagsorden og skabe større opbakning blandt befolkningen både i Sydsudan og hjemme i Danmark, slutter udviklingsarbejder Camilla Ankerstjerne.

Man kan læse om Sydsudan-opholdet på www.globalcontact.dk/sw101158.asp
Her kan tilmelding også ske.

Start: 4. januar 2009
Hjemrejse: 30. april 2009
Pris for 4 mdr. volontørophold: 33.700 kr.
Minimumsalder: 18 år

Opholdet i Sydsudan kræver, at volontøren både fysisk og psykisk besidder lidt ekstra overskud og ballast, da det foregår under simple forhold, og man ofte kommer til at arbejde i isolerede områder.

Alle frivillige skal være indstillet på at starte med at bo sammen en måned i byen Yei, hvor MS-landekontoret ligger. Derefter kan man vælge at flytte ud 2 og 2 og arbejde i landsbyer tæt ved Yei, hvor man vil bo under simple forhold.

Yderligere oplysninger hos Afrika-koordinator i Global Contact Astrid Flejsborg, tlf. 77 31 00 36 og kampagnechef Peter Christiansen, tlf. 27 14 75 03

Kilde: www.ms.dk