Vil du gøre noget for u-landene? Så mød op!

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Folkelig u-landsbistand – informationsmøder

Udenrigsministeriet og Projektrådgivningen – sammenslutningen af mindre NGOer inviterer til informationsmøder i København, Århus og Kolding om inddragelse af flere relevante grupper i det folkelige u-landsarbejde.

Flere hundrede danske foreninger og organisationer arbejder sammen med lokale partnere i u-landene for at forbedre vilkårene for verdens fattige og styrke deres muligheder for at kæmpe for deres rettigheder.

Har du lyst til at bidrage til arbejdet, men endnu ikke rigtig fundet måden at komme i gang på, er informationsmøderne noget for dig. Det kan være at du eller din arbejdsplads har nogle ressourcer eller viden, du mener kan bruges, eller måske har man i din forening eller interesseorganisation allerede overvejet at gå i gang med u-landsarbejde.

På mødet vil Projektrådgivningen og repræsentanter fra Udenrigsministeriet informere om, hvordan dine eller jeres erfaringer kan styrke det folkelige u-landsarbejde, samt hvilke krav, der stilles for at opnå støtte.

København: Østerbrohuset, Århusgade 103, tirsdag d. 25. maj kl. 19-21

Århus: Hovedbiblioteket onsdag d. 26. maj kl. 19-21

Kolding: Saxildhus Hotel, Jernbanegade 39, Banegårdspladsen torsdag d. 10. juni kl. 19-21

Tilmelding til informationsmøderne skal ske til Projektrådgivningen i Århus på tlf. 86 12 03 42. Der henvises desuden til www.folkeligbistand.dk.