Mød os
Globalnyt drives primært af frivillige, så du skal være indstillet på at arbejde ulønnet.
Vi har ingen formelle krav til vores skribenter, men vi forventer en vis skriveerfaring og talent og et kendskab til lande i Afrika, Latinamerika, Asien og Mellemøsten og til dansk og internationalt udviklingsarbejde.
Om Globalnyt
Globalnyt bringer nyheder og baggrundsartikler om og fra udviklingslande og om globale emner.
Sitet har eksisteret siden 2003 under navnet U-landsnyt.dk og skiftede navn i foråret 2015. Vi har omkring 40.000 besøgende om måneden og vores nyhedsbrev har knap 5.000 abonnenter.
Kom og mød os
Onsdag den 25. november har du muligheden for at høre meget mere om os og om, hvad det kræver og giver at være en del af holdet bag Globalnyt.
Mød os på Café Retro, Knabrostræde 26, 1210 København K. klokken 19.
Vi giver lidt at drikke, mens vi fortæller om Globalnyt og svarer på alle jeres spørgsmål.
Mød blandt andet redaktionschef Laurits Holdt, kulturredaktør Mona Munck-Lindblom, klima- og miljøredaktør Thomas Jazrawi og erhvervs- og økonomiredaktør Morten Søgaard samt U-landsnyt.dks stifter og drivkraft i mange år, journalist Jesper Søe. (Globalnyt hed indtil april 2015 U-landsnyt.dk).
Hvis du har spørgsmål, så skriv endelig til Laurits Holdt på [email protected]
Skriv også til Laurits Holdt, hvis du er interesseret men ikke har mulighed for at komme til mødet.
Tilmeld dig gerne på Facebook-eventet.