Kinas præsident, Xi Jinping, nærmer sig afslutningen på sin første embedsperiode. Det er ventet, at det kinesiske parlament godkender, at han fortsætter i anden embedsperiode, når det træder sammen mandag den 5. marts.
Det er også ventet, at Xis forslag om at begrænse præsidentperioden til i alt 10 år vil blive godkendt. Det skriver flere internationale medier.
I 1982 – efter Mao Zedongs styre – indførte Kina en begrænsning på to embedsperioder for at forhindre, at præsidenter blev siddende på livstid.
Forslaget om at fjerne den sætning i forfatningen, der sørger for at der sker en udskiftning på posten mindst hvert tiende år, kommer dog ikke som nogen total overraskelse, hvis man følger med i kinesisk politik. Det skriver China Digital Times, der har specialiseret sig i at skrive om meget af det, der bliver censureret bort i kinesiske medier.
Onlinemediet hæfter sig ved, at Xi undlod at udpege en efterfølger ved partikongressen i efteråret.
I de seneste år har Xi endvidere arbejdet på at styrke sin magt, og han har slået hårdt ned på civilsamfundsgrupper, menneskeretsaktivister og politiske rivaler og begrænset ytringsfriheden.
”Det er et meget farligt forslag,” siger Kina-analytiker Willy Lam fra Chinese University of Hong Kong til avisen Los Angeles Times.
”Vi har nu den teoretiske og forfatningsmæssige grundlag for en kejser for livet.”
Nidkær statslig censur
En anden analytiker, Jerome Cohen, skriver på sin blog, at Kina er ved at glemme den vigtige lektie fra Maos tid.
”Det kinesiske kommunistpartis foreslåede afskaffelse af Kinas tidsbegrænsningen for præsidenten betyder, at landet har glemt en af de vigtigste erfaringer med Maos lange despotisme. Tidsbegrænsningen blev indskrevet i Folkerepublikken Kinas forfatning efter, at kulturrevolutionen sluttede, og afspejlede et udbredt ønske om at forhindre en tilbagevenden til enmandsdiktatur,” skriver Jeremy Cohen.
Han peger på, at Xi Jinping kan være blevet inspireret af den russiske præsident, Vladimir Putin.
Vi skal dog ikke forvente store demonstrationer, mener analytikeren. Kineserne tør ikke protestere og give deres mening til kende – for de har set, hvad der er sket med tusinder af andre, der har gjort netop dét.
Det kontroversielle udspil fra Xi har affødt debat på kinesiske sociale medier – men debatten er med det samme blevet slået ned af en nidkær statslig censur, skriver britiske BBC.
En lang række ord og termer, såsom ”Jeg er ikke enig” eller ”forfatningsændring”, bliver censureret væk på sociale medier som Weibo, der minder om Twitter og bruges af et stort antal kinesere.