Vil lave særlig fundraiser-studie

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Der skal være styr på eksamensbeviset, hvis man fremover vil arbejde som fundraiser i en velgørende organisation, skriver Berlingske Tidende onsdag.

Indsamlingsorganisationernes brancheorgan, Isobro, står bag planer om en særlig fundraiseruddannelse på diplomniveau, som vil tage halvandet år og koste ca. 20.000 kr. at gennemføre. Den vil have emner som fundraisingsteknikker, lovgivning, etiske retningslinjer og regnskab på studiefladen.

Isobro forventer, at de første studerende går i gang i begyndelsen af 2009.

Uddannelsen hilses velkommen i NGO-miljøet, der er trængt af VK-regeringens nye regler for egenfinansiering og dermed afledte indsamlingskapløb med påfund som “Giv en ged”, donation af flaskeboner, lotterier m.v.

Professor Mette Morsing fra Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse på Copenhagen Business School (Handelshøjskolen) advarer dog i Berlingske om, at “hvis alle fundraisere er uddannet på samme måde og har lært de samme kneb, så kan det måske være med til at ensrette de type projekter, organisationerne fremover vil satse på”.