Man kan ikke undgå at få den tanke, at i takt med nedskæringerne og ændringerne skal den statslige styring og kontrol med informationerne øges, skriver journalist og forfatter Knud Vilby indledningsvis i en kommentar i den seneste udgave af Folkekirkens Nødhjælps elektroniske nyhedsbrev.
Knud Vilby, der er medlem af Nødhjælpens styrelse, fortsætter:
Dansk udviklingsbistand er under forandring. Bistanden er reduceret med flere milliarder kroner årligt, samtidig med at regeringen har besluttet at give bistand til mange nye formål.
Danmark vil ikke kun hjælpe de fattige, men bruge bistandsmidler i nye geografiske områder i kampen mod terror og for sikkerhed. Dansk erhvervsliv skal have mere, fordi der satses endnu mere på at involvere erhvervslivet i bistandsindsatsen. Og der er en række andre nye målsætninger.
Når der er skåret, kan det nye kun gennemføres ved, at der skæres endnu mere. Derfor opgiver Danmark den gamle politik om at give større støtte til FN og andre internationale organisationer end de fleste andre lande. Der er også skåret ned i bistand til Afrika, der er det mest nødlidende kontinent.
Der er, som analysen “Til de fattige..?” fra Folkekirkens Nødhjælp viser, skåret ned på den andel af bistanden, som går til de allerfattigste. Og der er skåret i bistanden til de danske folkelige organisationer.
Det er dramatiske og voldsomme ændringer. Vi er nogle, der er uenige i adskilligt, men vi burde kunne blive enige om, at med alle ændringerne og de nye målsætninger er der mere end nogensinde brug for bred oplysning og debat. Til skoleelever på alle niveauer, og til den almindelige dansker.
Det er vigtigt, at der er folkelig forståelse for bistanden, og at der er en bred viden og diskussion om Danmarks internationale indsats.
Men nu har regeringen så også lagt op til at fjerne statsbidraget til danske folkelige organisationers u-landsoplysning. Det sker samtidig med, at staten øger sin egen oplysningsindsats med stadig mere glittet og gratis materiale fra Udenrigsministeriet.
Det er materiale, der priser regeringens indsats og de ændringer regeringen, Anders Fogh Rasmussen har gennemført siden 2001. Men der er ikke megen plads til kritik.
Når uafhængige danske organisationer gennem årtier har fået støtte bl.a. til udvikling af professionelt skolebogsmateriale, er det, fordi den ene officielle betænkning efter den anden har slået fast, at bred og uafhængig oplysning i Danmark ikke skal gives af staten, men af de mange organisationer i det danske samfund, der i et halvt århundrede har været dybt involverede i internationalt arbejde. Det er en bred vifte af organisationer fra Folkekirkens Nødhjælp til Mellemfolkeligt Samvirke og Landbrugsrådet.
Der er en ældgammel tradition for uafhængig oplysning i Danmark. Der er derimod ingen tradition for, at det er staten, der producerer, styrer og kontrollerer oplysningen af borgerne.
Og Danmark har protesteret, når regeringer i syd og øst har erstattet uafhængig information til deres borgere med regeringspropaganda.
Men det er den tendens, vi ser herhjemme nu.
Jeg har skrevet til statsministeren om det, fordi han har overordnet ansvar for, hvordan regeringen styrer eller ikke-styrer de informationer, befolkningen får, også om udviklingsforhold.
Jeg har meget svært ved at forstå, at en liberal regering, der ellers står for udlicitering af offentlige opgaver til private, nu vil fratage de private folkelige organisationer deres ret til at søge statslige midler til u-landsoplysning.
Det bliver endnu mere uforståeligt, når det meddeles, at formålet ikke er at spare penge. Og når Danida samtidig tilbyder gratis holdningspræget materiale produceret for statens penge og med udenrigsministerielle embedsmænd som ansvarlige for indholdet.
Man kan ikke undgå at få den tanke, at i takt med nedskæringerne og ændringerne skal den statslige styring og kontrol med informationerne øges.
Det er i strid med mere end 40 års tradition. Det må også være i strid med regeringens overordnede liberale politik.
