Vilby: Vi mangler en ærlig debat om hele u-landsbistanden

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

“Der mangler en ærlig debat i Folketinget om, hvordan man reelt vil prioritere udviklingsbistanden fremover. Vi har i en årrække skåret i støtten til Afrika og de multilaterale organisationer for at finde plads til nye initiativer. Det udhuler hele tiden støtten til fattigdomsbekæmpelse”. 

Sådan siger journalist, forfatter og mangeårig kommentator om dansk udviklingsbistand, Knud Vilby, torsdag til dagbladet Information.

Kommentaren skal ses på baggrund af, at handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) er klar til at bruge 250 millioner kr. ekstra i 2014 på akut nødhjælp ved at overføre midlerne fra den langsigtede udviklingsbistand, som er kernen i dansk u-landsvirke.

Det sker ved at fratage Ghana 220 mio. kr. i budgetstøtte, der er blevet udskudt på grund af “landets usikre økonomiske situation”.

De resterende 30 millioner tages fra Benin, hvor Danida er ved at udfase sit landeprogram – se også telegrammet http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/21-08-14/ghana-f-r-en-lang-n-se-kvart-milliard-overf-res-ti

“I de kommende år vil vi se, at den generelle udviklingsbistand bliver presset fra flere sider. I Danmark giver vi flere penge til både erhvervsstøtte og klimaindsatser. På den anden side har du flere natur- og menneskeskabte kriser, som naturligvis skal støttes”, siger Vilby og lægger til:

“Du har bestandigt de her umiddelbare ønsker, som presser den generelle hjælp. Men det udhuler hele tiden støtten til fattigdomsbekæmpelse”.

Ud af de godt 16 mia. kr., Danmark i år bruger på udviklingsbistand, går omkring 1,8 mia. direkte til den akutte nødhjælp. Men det er slet ikke nok, mener Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm.

Se også telegrammet http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/21-08-14/flygtningehj-lpen-afg-rende-med-akuthj-lp-til-kris

DF bakker Kamm op

Dansk Folkepartis udviklingsordfører, Hans Kristian Skibby, bakker Andreas Kamm op: 

“Det ville ikke være for meget at øge nødhjælpsstøtten med 50 procent. Man kunne skære i mange af projekterne til demokratiopbygning i Afrika, f.eks. til kunstnere, der synger sange mod Robert Mugabe. Det er fuldstændigt fjollede ting, som den forrige udviklingsminister var fortaler for”, siger Skibby til Information.

Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl, er uenig:

“Vi vil gerne øge puljen til nødhjælp, men det må ikke tages fra den langsigtede bistand. En af årsagerne til de her konflikter er jo, at vi ikke har fået stabiliseret de her lande. Ellers kan vi tage penge fra erhvervsstøtten, det har jeg intet imod”, siger han til bladet.