VK har skåret en milliard i støtten til FNs centrale bistandsorgan siden 2002

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Det kan godt være, de ømmer sig i FNs Børnefond (UNICEF) efter VK-regeringens millionsparekniv over støtten til verdens fattigste børn i finanslovforslaget for 2010.

Og vel med god grund. Men det er pebernødder ved siden af, hvad VK har udsat FN-familiens centrale bistandslokomotiv, Udviklingsprogrammet UNDP, for, siden den borgerlige regering kom til i november 2001.

Samlet set løber nedskæringerne i de danske UNDP-bidrag gennem VK-årene op i en rund milliard kroner. Ingen anden større aktør, der får danske midler til sit u-landsvirke, har efter det foreliggende mistet så mange penge på så kort tid.

Tallene fremkommer ved at tage, hvad Danmark ydede UNDP i det sidste hele finansår under den forrige SR-regering (2001) og sammenholde det med VKs nedskæringer i årene derefter – og planlagte yderligere besparelser.

SR lå i sit sidste år på 420 mio. kr., VK tog en bid på 50 milloner af bidraget allerede fra 2002 og fortsatte med samme reducerede niveau til og med 2007, satte så besparelsen op til 70 mio. i 2008 og 100 mio. fra og med 2009. Et niveau, som er bibeholdt i VK-planerne frem til og med 2013.

I stedet for at fastholde SR-niveauet på de 420 mio. er støtten altså nu nede på 320 mio. om året.

Hvis man tæller det hele sammen, løber tabet op i 870 millioner over de 12 angivne finansår (2002-2013). Men tabet er større endnu.

For VK besluttede at fjerne enhver dansk støtte til UNDPs aflægger, Kapitaludviklingsfonden (UNCDF). Et skridt, der ikke overraskende vakte en del debat, da netop denne fond støtter småvirksomhed i u -landene og formidler små lån til fattige, såkaldte mikrokreditter.

Netop privat foretagsomhed og mikrolån er fremhævet af VK-regeringen som en effektiv og attraktiv form for bistand.

Det hjalp imidlertid ikke FN-fonden stort. Fra at modtage 55 mio. kr. årligt under SR, faldt bidraget under VK først til 30, så 25, derefter 20 millioner for i 2005 at havne på et stort rundt nul.

Den danske chef for UNCDF (1996-99), Poul Grosen, nåede at opleve slagtningen af al dansk støtte til “sin” organisation, før han afgik ved en alt for tidlig død i august 2005.

I dag fungerer UNCDF i bedste velgående efter en positiv evaluering i 1999. Fonden har en canadisk chef, en afrikansk kvinde som vicechef, en zimbabweaner som leder af afdelingen for “lokaludvikling” og en svensker i spidsen for forretningsudvikling i u-landene.

I forhold til 2001-bevillingen til UNCDF fra SR på de 55 mio. årligt løber tabet under VK op i 165 mio. Lægges dette tal til besparelserne i bidraget til selve UNDP, nås den runde milliard – endda godt og vel.

UNDP er omdrejningspunkt for reformerne af FNs bistandsvirke (prioritet for regeringen), koordinatorer for at samordne FNs indsats generelt (prioritet for regeringen) og spydspids i bestræbelserne på at verden når de såkaldte 2015 Mål om bl.a. at halvere fattigdommen (også prioritet for regeringen).

Alligevel er UNDP påført et kæmpe tab af danske midler.

Se også telegrammerne

http://www.u-landsnyt.dk/indhold.asp?ID=19466&mode=Nyhed
og
http://u-landsnyt.dk/indhold.asp?ID=19503&mode=Nyhed