VK-regeringen vil frem til 2013 omfordele 2,5 milliarder kroner indenfor bistanden til FN-systemet, EU og andre multilaterale aktører i indsatsen for de fattige nationer.
Det fremgår af udspillet “Danmarks multilaterale udviklingssamarbejde frem til 2015”, som netop er fremlagt sammen med regeringens finanslovsforslag for 2009.
Af udspillet fremgår det bl.a., at regeringen
– vil afmontere støtten til Verdensfødevareprogrammets egentlige udviklingsarbejde og erstatte den med humanitær bistand (i lyset af fødevarekrisen)
– vil tage en af FN-systemets fremmeste aktører for den lille fattige u-landsbonde, Landbrugsfonden IFAD, til nåde igen og hæve bidraget efter besparelser
– vil tage IDA til nåde igen efter besparelser på flere hundrede millioner i det danske bidrag via en reduceret bidragsnøgle. IDA er Verdensbankens agent for superbillige lån til verdens fattigste nationer, heraf især Afrika
– vil indstille danske bidrag til Verdensbankens afdeling for støtte til at udvikle den private sektor i u-landene og erstatte dem med Danida-støttede erhvervsprogrammer
– vil indstille støtten til 2 store udviklingsbankers særlige fonde for Latinamerika og Asien for at koncentrere indsatsen om Afrika og
– vil klargøre i langt højere grad, hvad Danmark ønsker med sin støtte til EUs store udvklingsfonde for Den 3. Verden – altså hvor vi vil sætte ind og prioritere.
DOKUMENT
Fra “Danmarks multilaterale udviklingssamarbejde frem mod 2015”
Kapitlet “Dansk multilateral bistand fra 2009”
BIDRAGSPOLITISKE prioriteter og konsekvenser
I den konkrete fordeling af de danske bistandskroner er der behov for løbende at stille skarpt på, hvor midlerne gør mest gavn.
Hvilke organisationer sikrer konkrete og ønskede resultater globalt og på landeniveau, hvordan kan der opnås den største effektivitet – og hvor kan de danske udviklingspolitiske mål på det multilaterale område bedst indfries?
Disse spørgsmål er ikke mindst relevante i forhold til fordelingen af bistandsmidler mellem de multilaterale organisationer, der i nogen grad har overlappende mandater. Der er behov for målrettet at fokusere på enkelte organisationers komparative fordele og effektivitet i forhold til specifikke indsatsområder.
Der vil blive tale om en løbende prioritering inden for den samlede multilaterale ramme i henhold til principperne for multilateralt udviklingsengagement. I perioden 2009-13 planlægges gennemført en omprioritering af den multilaterale ramme på minimum 2,5 mia. kr.
FOKUSERING af bidragene til FN
Danmark vil gennemføre en reel fokusering af støtten til FN-systemet bl.a. i henhold til målsætningen om at få gennemført reformer af FNs operationelle aktiviteter, så der sikres et stærkere FN-virke på landeniveau og en effektiv
international arbejdsdeling.
Den ønskede globale bistandspolitiske arbejdsdeling bør være retningsgivende for de temaer, som FN-organisationerne efter dansk opfattelse skal prioritere i overensstemmelse med deres mandater og komparative fordele.
Samlet set bør FN -systemet, herunder navnlig fonde og programmer, fortsat prioritere opnåelse af 2015 Målene på grundlag af en rettighedsbaseret tilgang, som kombinerer organisationernes normsættende og operationelle roller. Også udfordringen omkring fødevaresikkerhed vil forudsætte en effektiv og koordineret indsats fra FN i de kommende år.
Dette indebærer bl.a., at den danske støtte til Verdensfødevareprogrammet (WFP) over perioden 2009-11 forventes fokuseret entydigt på humanitære indsatser (og dermed en udfasning af støtte til udviklingsaktiviteter på 680 mio. kr.).
Endvidere planlægges et øget tilsagn i 2009 til den næste genopfyldning af den Internationale Fond for Landbrugsudvikling (IFAD).
Fra dansk side vil en særlig tematisk prioritet være en øget indsats for at styrke kvinders rolle som udviklingsaktører, ikke mindst på det økonomiske område. Her vil det være vigtigt, at FN-systemet arbejder for at styrke sin håndtering af ligestillingsområdet og prioriterer ligestilling højt i forbindelse med indsatsen for 2015 Målene.
FN-systemet, og ikke mindst UNDP, bør videre påtage sig en særlig rolle i forhold til
skrøbelige stater, herunder navnlig konflikt- og post-konflikt lande.
Udover en fortsat udvikling af de bistandsmæssige indsatser på dette område er det vigtigt, at de operationelle udviklingsorganisationers indsatser kobles tættere med Sikkerhedsrådets og Fredsopbygningskommissionen arbejde og beslutninger.
Endvidere vil Danmark arbejde for en bedre kobling mellem FN og Verdensbanken i forhold til indsatser i skrøbelige stater.
HØJ PRIORITET til billige lån til de fattigste lande gennem Verdensbankens Internationale Udviklingsfond (IDA)
IDAs udviklingsprioriteter ligger på linje med de danske med en overordnet målsætning om effektiv fattigdomsbekæmpelse i overensstemmelse med 2015 Målene fokuseret især på Afrika og med udgangspunkt i udviklingslandenes egne strategier og systemer.
Herudover har Verdensbanken defineret en række prioritetsområder, som også udgør centrale danske prioriteter f.eks. skrøbelige stater og klimaforandringer.
På landeniveau har IDA en udfordrende dobbeltrolle, hvor organisationen dels leverer finansiel bistand og teknisk rådgivning af en betragtelig størrelsesorden, dels forventes at have en særlig rolle i forhold til arbejdet med at sikre større bistandseffektivitet.
Samlet set gør disse forhold IDA til en vigtig strategisk og relevant partner for Danmark i forhold til at fremme danske politikprioriteter over for modtagerlande og andre udviklingspartnere.
Hertil kommer tematiske programmer som f.eks. FTI (Fast-Track Initiative) på uddannelsesområdet. Det er særligt vigtigt at arbejde for større synergi mellem IDA,
FTI og andre tematiske programmer og det bilaterale engagement inden for de forskellige politikområder.
Det begrænsede danske bidrag til Verdensbankens organisation for privatsektor-udvikling (IFC) forudses udfaset, idet erhvervsudvikling vil blive koncentreret på bilaterale indsatser.
AFRIKA-FOKUS i samarbejdet med regionale udviklingsbanker
Den Afrikanske Udviklingsbank og -fond er med sin igangværende moderniseringsproces og dens unikke afrikanske præg og viden en interessant udviklingspartner for Danmark. De danske bidrag er med til at styrke en afrikansk regional organisation, som spiller en vigtig rolle i den afrikanske udviklingsarkitektur.
I lyset af Danmarks øgede fokusering på Afrika vil Danmark have en tæt dialog med den Afrikanske Udviklingsbank og nøje følge reformprocessen og samtidig søge at udnytte de fordele, som et samarbejde med banken og fonden kan byde på.
Den Interamerikanske Udviklingsbank og den Asiatiske Udviklingsbank anses generelt for at være velfungerende og effektive udviklingsbanker, der – foruden at være finansielt velfunderede – nyder betydelig tillid og respekt i regionerne.
I lyset af regeringens fattigdomsorientering af bistanden og den geografiske prioritering af Afrika planlægges der ikke nye tilsagn til den Interamerikanske Udviklingsfond og til den Asiatiske Udviklingsfond efter 2009.
STRATEGI FOR det udviklingspolitiske EU-samarbejde
Bistandspolitisk er Danmark blandt EU-kredsens mere væsentlige aktører, og vi har langt højere indflydelse end vores bidragsandel kan begrunde.
Danmark er i absolutte, finansielle termer en relativ lille donor i EU. Det danske bidrag til Fællesskabsbistanden (EU -budgettet og den Europæiske Udviklingsfond) er obligatorisk og afhænger bl.a. af væksten i dansk økonomi.
Bidraget udgør i dag ca. en fjerdedel af den samlede danske multilaterale udviklingsbistand og er dermed den største enkeltandel af dansk multilateral bistand.
Fællesskabsbistanden vil antageligt vokse fremover. Hertil kommer, at EU vil fylde mere i det internationale bistandssamarbejde i bred forstand, både i multilaterale fora og på landeniveau.
På den baggrund er der behov for, at Danmark yderligere klargør sine holdninger til EUs udviklingssamarbejde og især hvilke områder, der ønskes en særlig indsats inden for. Danmark vil derfor i løbet af 2009 udarbejde en strategi for den danske
prioritering af, og tilgang til, EUs udviklingssamarbejde.
FATTIGDOMSORIENTERET miljø- og klimabistand
Danmark vil prioritere det internationale miljø- og klimaområde højt, også i lyset af det forestående værtskab for Klimakonventionens 15. Partskonference (COP15) og den efterfølgende gennemførelse af en ny global klimaaftale. Danmark vil arbejde for, at anvendelsen af ressourcer koordineres og integreres bedst muligt.
Den internationale håndtering af miljøudfordringerne er karakteriseret ved en høj grad af normstyring, en tematisk og institutionel kompleksitet og ved at være et anliggende for alle verdens lande.
Der vil i de kommende år fortsat være behov for, at Danmark bruger sine globale miljøbevillinger til at sikre kapacitet hos centrale internationale miljøaktører til at gennemføre en fattigdomsorienteret miljø- og klimadagsorden.
Det vil fortsat blive tilstræbt, at størstedelen af de globale miljøbidrag ydes som kernebidrag med ingen, meget få, eller meget bløde øremærkninger, og at organisationernes ansvarlighed og effektivitet i stedet styrkes gennem mål- og resultatstyring.
Til udviklingsorganisationer som Verdensbanken og UNDP, der ikke har miljø som kernemandat, vil det fortsat være nødvendigt at bruge øremærkede bidrag, som et instrument til dels at sikre, at miljø integreres som et tværgående hensyn, dels at sikre et øget engagement på udvalgte områder.
FOKUSERING AF indsatser til bekæmpelse af hiv/aids og fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) på færre multilaterale organisationer
Regeringen vedtog i 2006 en fordobling af indsatsen mod hiv/aids til 1 mia. kr. i 2010. Bekæmpelse af hiv/aids og fremme af SRSR er således også i årene fremover en vigtig dansk prioritet – ikke mindst på det multilaterale område.
Der vil blive gennemført en omlægning af den danske støtte i 2009-13 på 750 mio. kr., og støtten vil blive fokuseret på kernebidrag til organisationer med brede mandater som FNs aids-bekæmpelsesprogram (UNAIDS), den Globale Fond for Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria (GFTAM) samt den Internationale Sammenslutning for Familieplanlægning (IPPF).
DEN HUMANITÆRE bistand: Kernebidrag og fleksibilitet
Ved at yde betydelige kernebidrag sikres dansk indflydelse på organisationernes arbejde og strategiske prioriteringer.
Som en vægtig kernebidragsyder deltager Danmark i de rådgivende donorkomitéer og andre arbejdsgruppefora, hvor den strategiske retning udstikkes. Samtidig støtter Danmark gennem kernebidrag op omkring Good Humanitarian Donorship og organisationernes behov for finansiel forudsigelighed, planlægning og prioritering af ressourcerne.
(dokument slut)
Kilde: www.um.dk
Læs også telegrammet http://u-landsnyt.dk/indhold.asp?ID=15621&mode=Nyhed
