VK-regeringen vil bygge skoler i Afghanistan – efter pres fra S+R

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Danmark påtager sig nu hovedansvaret for opførelse af skoler og uddannelse af lærere i det sydlige Afghanistans urolige Helmand-provins.

Dermed kommer Danmark i direkte konfrontation med Taleban-militsen, der angriber skolerne og brænder dem ned i et bevidst forsøg på at underminere uddannelsessystemet, skriver Berlingske Tidende tirsdag.

VK-regeringens beslutningsforslag kommer efter længere tids pres fra oppositionen for en større civil bistandsindsats i det centralasiatiske land og støttes derfor af et bredt flertal i Folketinget.

Beslutningsforslaget fremlægges i løbet af maj og indeholder bl.a. 200 ekstra soldater, som kommer til at stå for sikkerheden i forbindelse med udviklingen af skolesystemet. Det er planen, at der skal opføres 199 skoler og et lærertræningscenter i Helmand, ligesom en teknisk skole og et landbrugsinstitut er på tegnebrættet.

Uddannelse er i forvejen et dansk fokusområde i Afghanistan. Blandt resultaterne af den danske indsats er, at der er trykt 21 mio. skolebøger, efteruddannet 20.000 lærere og bygget 21 skoler, anfører Berlingske.

Udenrigsministeriet skriver opfølgende i en pressemeddelelse tirsdag bl.a.:

Samtidig med styrkelsen af det militære bidrag har regeringen besluttet at øge bistandsindsatsen i Afghanistan. Allerede i år vil bistanden være på 200 mio. kr. Hertil kommer 30 mio. kr. via danske NGOer.

Udenrigsminister Per Stig Møller (K):

– Der er tale om en markant styrkelse af det danske bidrag til Afghanistan – militært såvel som bistandsmæssigt. Styrkelsen er en understregning af Danmarks langsigtede engagement og vores indsats for at fremme sammenhængen i den militære og bistandsmæssige indsats.

– Internationalt er der en tilsvarende vilje til fortsat opbakning af Afghanistan for at bringe landet videre på vejen mod stabilitet og udvikling.

En analyse af situationen i Afghanistan og overvejelser om den fremtidige indsats fremgår af papiret ”Styrkelse af engagementet i Afghanistan – fokus på Helmand”. Analysen kan downloades på www.afghanistan.um.dk

Oversigter over den danske bistand indgår som bilag i analysen.