Vold og boykot prægede Camerouns valg

gettyimages-cameroun
En mand står i de sodede ruiner af sit hus, som blev brændt ned af militæret i Sydvest Cameroun.
Foto: Giles Clarke/UNOCHA via Getty Images (arkivfoto)
Forfatter billede

Efter to udskydelser gik vælgerne i Cameroun søndag til stemmeurnerne for at vælge nyt parlament og medlemmer af de lokale styrer. Det er første gang i syv år, at valget blev gennemført i landet.

Men den udbredte vold i landet kastede en mørk skygge over søndagens valg.

Amnesty International har i en rapport forud for valget beskyldt hæren for at stå bag adskillige drab, nedbrænding af landsbyer og fordrivelse af tusindvis af mennesker i sin kamp mod separatistbevægelsen.

Blandt andet blev landsbyen Ndoh i det sydvestlige Cameroun angrebet af hæren den 23. januar efter forlydender om, at der var blevet dræbt en soldat i området. Øjenvidner i landsbyen har fortalt, hvordan soldater angreb det lokale marked i landsbyen og begyndte at skyde omkring sig.

Amnesty International har fået bekræftet, at ligene af 14 mænd blev fundet efter angrebet. To dage senere blev to lig mere fundet i samme område.

I Camerouns to engelsktalende regioner i sydvest og nordvest kæmper hæren mod separatister, der vil løsrive sig fra den fransktalende del af landet.

De militante, der kræver løsrivelse fra det fransktalende Cameroun, havde på forhånd advaret om, at de ville forsøge at forpurre valget og har da også optrappet angrebene. De har beordret skoler og markeder lukket og bedt indbyggerne om at blive inden døre mellem den 7. og 12. februar.

I de seneste to måneder op til valget har de optrappet antallet af angreb, anholdelser og bortførelser, skriver nyhedssitet The New Humanitarian. Separatisterne mener, at valget er illegalt, og i december bortførte de 40 kandidater og brændte et valgkontor ned.

Mindst 3000 civile er blevet dræbt, siden konflikten brød ud i 2016, og 730.000 mennesker er blevet sendt på flugt fra deres hjem, skriver The New Humanitarian.

Samtidig har den militante gruppe Boko Haram, der krydser grænsen fra Nigeria, foretaget flere angreb i det nordlige Cameroun.

Det fik Camerouns regering til at lukke landets grænser indtil mandag.

Oppositionen boykottede
Oppositionen havde til dels boykottet søndagens valg. Det største oppositionsparti, Movement for the Rebirth of Cameroon (MRC), havde på forhånd afvist at opstille nogen kandidater ved valget.

MRC’s boykot betyder, at regeringspartiet, Cameroon People’s Democratic Movement, formentlig er sikret flere end de 148 af parlamentets 180 pladser, de havde inden valget. Og trods præsident Paul Biyas høje alder – 86 år – kommer valget næppe til at føre til en udskiftning på præsidentposten, som Biya har siddet tungt på i 37 år.

Det andet store oppositionsparti, Social Democratic Front (SDF), som inden valget havde 18 mandater, havde opstillet kandidater ved søndagens valg.

Resultaterne af valget ventes offentliggjort inden for de kommende to uger.