Vrede i militær fagforening over bevidst underbudgettering af den danske indsats i Afghanistan

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den milliard, der er sat af til indsatsen i Afghanistan i 2010, holder ikke, skriver Forsvarets største fagforening, Centralforeningen for Stampersonel (CS) på sit website mandag.

I et interview med foreningens månedspublikation, “CS Bladet”, siger forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V), der har været med til at lave forsvarsforliget 2010-2014, at hun på forhånd vidste, at budgettet ikke ville række.

CS-formand, Jesper K. Hansen, er rystet. Han mener ikke, det er rimeligt, at der nu skal skæres i Forsvarets ressourcer igen, for at finde de penge, der er underbudgetteret med.

– Det er simpelt hen ikke i orden, at kredsen bag forsvarsforliget ikke har sat de fornødne penge af og nu vil skære for 1,3 milliard kroner i Forsvaret for at få tingene til at sammen, siger han til foreningens website.

Hans reaktion kommer efter, at nye opgørelser fra forsvarsministeren viser, at de samlede omkostninger, som kan henføres til ISAF-styrken i Afghanistan, løber op i 2,3 milliarder kr. for 2010. Det skal ses i forhold til, at der er afsat 1 milliard kroner på forsvarsbudgettet – 1,3 millliarder for lidt.

Forsvarsministeren vidste, at budgettet ikke ville holde

Det, der især harmer CS formanden, er, at forsvarsminister Gitte Lillelund Bech vidste, at budgettet i forsvarsforliget ikke holdt. I et interview med CS Bladet, siger hun:

– I forsvarsforliget er der sat 1 milliard kroner af til vores internationale indsats. Men allerede da vi lavede forliget, vidste vi, at der ikke var penge nok.

Hun forklarede efterfølgende, at planen er, at forligskredsen skal nedbringe det planlagte underskud for 2010 ved at effektivisere eller skære andre steder i Forsvaret.