Kastellet i København danner søndag udgangspunkt for årets Walkathon, hvor man i bogstaveligste forstand kan give penge med fødderne – oven i købet til en god sag.
For hver kilometer man går, donerer skofirmaet ECCO 5 kroner til deling mellem Hjerteforeningen, FNs Børnefond (UNICEF) og WWF – Verdensnaturfonden. Og man kan selv bestemme, hvilken organisation, der skal nyde godt af ens “gåpenge”.
Deltagerantallet er i år begrænset til 20.000, så det er en god ide at tilmelde sig i forvejen. Læs mere på www.eccowalkathon.dk