WFP: Stop vold mod kvinder

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

”Stop straffrihed for vold mod kvinder” er temaet for FNs Verdensfødevareprogram (WFP) i forbindelse med kvindernes internationale kampdag torsdag den 8. marts, skriver WFPs nordiske kontor i en pressemeddelelse onsdag.

WFP har erfaringer for, hvordan mangel på mad ofte skaber situationer, hvor kvinder og piger udsættes for vold, hedder det.

– I vort virke for at udrydde sult i verden arbejder vi også på at fjerne de forfærdelige problemer som følger med sult, nemlig fattigdom, analfabetisme, konflikter, frygt og selvfølgelig vold mod kvinder, siger Sheila Sisulu, vicedirektør for WFP.

– Det er helt uacceptabelt, at kvinder og piger er ofre for vold. Det fremmedgør og skader ofrene, fornedrer, demoraliserer og nedværdiger kvindernes menneskelige værdier og i sidste instans dræber. Dette rammer ikke kun kvinderne og pigerne men hele samfund, lægger hun til.

Der er oprettet projekter over hele verden med det formål at reducere vold mod kvinder og hjælpe dem på rette fod igen efter overgreb.

I DR Congo for eksempel, giver WFP fødevarehjælp til kvinder som er indlagt på sygehuse på grund af seksuelle overgreb. Det er med til at give dem tid til at komme sig fysisk og psykisk.

Sådanne projekter er succesrige, fordi det lykkes kvinderne og pigerne at blive genintegrerede i samfundene på trods af graviditeter forårsaget af voldtægter begået af oprørere eller seksuelt misbrug af væbnede grupper.

WFPs skolemadprogrammer er specielt målrettede kvinder og skolepiger og mange fortæller, at programmerne har hjulpet dem, så de er blevet i stand til at ernære sig selv og har åbnet små forretninger.

– Men intet projekt fra WFP have nogen virkning, hvis de ikke får opmærksomhed, samarbejde og støtte fra mænd. At udrydde vold mod kvinder er ikke kun kvindernes ansvar, og WFP er forpligtet til at inkludere måde mænd og kvinder i arbejdet for at nå det mål, anfører Sheila Sisulu.

WFP har fastslået, at det er nogle bestemte mænd, som står bag vold mod kvinder og piger, mens andre mænd også lider under følgerne af den voldelige adfærd.

De mænd som er flygtninge, udtrykker følelsen af hjælpeløshed og ydmygelse ved de gentagne overgreb på deres hustruer, døtre, søstre og mødre. Disse mænd er vigtige partnere i kampen for at ændre holdninger til diskriminering og vold mod kvinder.

Sheila Sisulu:
– WFP arbejder aktivt på at mindske vold mod kvinder, dens negative virkning på de mest sårbare, og er fortaler for at man ikke ustraffet kan slippe af sted med vold mod kvinder. Der er stadig langt igen, men jeg er overbevist om at vold mod kvinder og piger vil blive historie.

WFP har i adskillige år markeret den Internationale Kvindedag for at skærpe opmærksomheden om de grusomheder, som mange af organisationens nødhjælpsmodtagere lever med.

I år er der begivenheder i region- og landekontorerne over hele verden, derudover en panel debat i WFP’s hovedkontor i Rom.

Yderligere oplysninger hos direktøren for WFPs Nordiske Kontor Mikael Bjerrum;
e-mail: [email protected]; tlf.: 35 46 71 30; fax: 35 46 71 33; mobil: 40 11 38 83

WFP om WFP
WFP er de Forenede Nationers største nødhjælpsorganisation, og har forpligtet sig til at være i forreste række i kampen mod sult. I 2005 gav WFP mad til ca. 90 millioner i 80 lande, inklusiv flygtninge og internt fordrevne.

World Food Programme, Midtermolen 3, 2100 Copenhagen

Hvis du vil vide mere om WFP så besøg www.wfp.dk
For more information about WFP please visit www.wfp.org