NAIROBI, 9. september 2011: FNs Fødevareprogram (WFP) øger nu støtten til underernærede børn og mødre på Afrikas Horn. WFP sender også flere penge for at hjælpe tørkeramte familier med at få den mad, de har brug for.
Siden begyndelsen af juli har WFP støttet omkring 7,4 millioner tørkeramte på Afrikas Horn og optrapper indsatsen for at nå frem til mere end 9,6 millioner i løbet af de kommende uger.
I Somalia vil WFP over de næste 3 måneder fokusere på at give hårdt tiltrængt fødevareassistance til 1,9 millioner nødlidende i de områder, hvortil WFP har adgang.
ETIOPIEN
I Dolo Ado lejrene er halvdelen af alle nyankomne børn under 5 år akut underernærede. WFP støtter både målrettet og gene-rel distribution af ernæringsrige fødevarer i lejrene og på transit-centret i Dolo Ado.
WFP er begyndt at distribuere ’Plumpy Sup’ for underernærede børn under 5.
Alle børn i denne aldersgruppe samt gravide kvinder og ammende mødre modtager Super Cereal, som er en majs- og soya-baseret blanding beriget med essentielle mikro-næringsstoffer. WFP uddeler desuden højenergikiks i pre-registreringsområdet (hvor de nødlidende registreres).
KENYA
I fattige landbrugsområder i Kenya har WFP bistået næsten 5.000 husstande med penge, så de kan erhverve den mad, de har brug for. WFP har til hensigt at hjælpe 80.000 sårbare husstande med sådanne pengeoverførsler.
Næsten 1/4 af disse husstande har oprettet bankkonti og vil modtage overførsler i de kommende uger. Modtagere, som endnu ikke har modtaget penge, tildeles fortsat madrationer.
Eksisterende fødevare- og ’cash-for-assets’ aktiviteter, der hjælper folk med at blive mere modstandsdygtige overfor tørke fremover, optrappes for at nå frem til omkring 760.000 i regnfattige områder.
En nyligt afsluttet “Long Rains Assessment” viste, at næsten 3,8 millioner kenyanere får brug for fødevareassistance, hvilket sandsynligvis vil resultere i en stigning i WFP’s planlagte operationer i det østafrikanske lands regnfattige områder.
SOMALIA
I august bistod WFP næsten 1 million mennesker i Somalia. Over de næste 3 måneder vil WFP fokusere på at nå frem til yderligere 900.000 med livreddende fødevareassistance i de områder af Somalia, hvor WFP har adgang, og derved samlet nå frem til 1,9 millioner.
Det humanitære samfund koordinerer nødhjælpsindsatsen i Somalia og forsøger således at nå så mange som muligt.
I slutningen af august genoptog WFP generelle fødevareudleveringer i Mogadishu. WFP har uddelt rationer indeholdende en proteinrig blanding af hvede og soja til næsten 150.000 fordrevne i 7 distrikter af den somaliske hovedstad i august måned.
I alt nåede WFP frem til flere end 327.000 i Mogadishu i august via generelle fødevareleverancer, folkekøkkener, hospitaler, specialiserede ernæringsprogrammer og ’mad-for-arbejde’ og ’mad-for-uddannelse’ aktiviteter.
Da efterspørgslen på transport af nødhjælpsarbejdere til Mogadishu stiger, finder regelmæssige flyvninger nu sted 5 gange om ugen. Flyvningerne foretages af det WFP-ledede UN Humanitarian Air Service (UNHAS).
BAGGRUND
Siden begyndelsen af juli er WFP nået ud med fødevareassistance til omkring 7,4 millioner tørkeramte på Afrikas Horn, og indsatsen optrappes nu for at nå frem til mere end 9,6 millioner. I august bistod WFP omkring 990.000 i Somalia; 3,74 millioner i Etiopien (deriblandt 240.000 flygtninge); 1,86 millioner i Kenya (deriblandt 546.000 flygtninge); 109.000 tørkeramte i Djibouti og flere end 700.000 i Karamoja-regionen i Uganda.
Mens der arbejdes hårdt på at levere nødrationer til dem, der har akut behov for fødevareassistance, arbejder WFP også sammen med regeringer og andre organisationer for at styrke tørkeramte lokalsamfund. Støtten rettes mod små landbrug og dem som er mest sårbare overfor skiftende vejrmønstre.
WFP’s fødevarebehov i Somalia er godt understøttet fra donorerne i de næste par måneder, men indsatsen i Kenya kræver yderligere ressourcer for at imødekomme det stigende behov.
Budgetunderskuddet for indsatsen på hele Afrikas Horn for de næste 6 måneder ligger på 215 millioner dollars (1,15 milliard danske kroner). Foreløbigt har WFP modtaget 385 millioner dollars (2,1 milliarder danske kroner) gennem annoncerede bidrag.
Yderligere oplysninger hos:
Anne Poulsen, ([email protected]), WFP/København,
Tlf. 35 46 71 30 og mobil 40 50 39 93
Louise Lykke Hvam, Information Assistant/Denmark
Tlf. 35 46 71 35 og mobil 40 15 85 78
E-mail: [email protected] og web: http://da.wfp.org