Wolfensohn om sit eftermæle: Banken er ikke længere u-landenes politimand, men deres partner

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Af Peter With, koordinator i Nord-Syd Koalitionen

Verdensbankens afgående præsident, James Wolfensohn, der afløses af John Wolfowitz den 1. juni, blev ved møder i Washington tidligere på måneden spurgt af pressen, hvad han anså som de vigtigste resultater i sine 10 år i Bankens top.

– At banken har udviklet sig til at være en partner for u-landene og ikke en politistyrke, svarede han. Det er afgørende, at landene, hvor banken går ind, selv tager ansvar for og har ejerskab til de forandringer og projekter der gennemføres.

Adspurgt af en afrikansk journalist om det ikke er en falliterklæring. at man endnu ikke har løst gældsproblemet var svaret fra Wolfensohn: – Lige så afgørende er det at de afrikanske lande selv forpligter sig på at forhindre korruption og misbrug af bistanden. Finansiering alene gør det ikke, hverken via bistand eller gældslettelse.

Som et af sine yndlingseksempler nævnte Wolfensohn initiativet for at fremme primær skoleuddannelse (grundskolegang) for alle, det såkaldte ”fast-track” initiativ for uddannelse til alle.

Banken indså, at det ikke var nok at opstille et mål blandt 2015 målene. Det var nødvendigt et overbevise donorerne om, at u-landene har kapacitet til at gennemføre udbygningen af skoleuddannelsen, og at sikre en langsigtet forpligtelse til finansiering.

Man kan ikke først tage flere elever i skole, og siden smide børnene ud, hvis finansieringen mangler. ”Fast-track” modellen er lykkedes, og nu deltager 13 lande i initiativet, mens 25 står klar og afventer, at donorerne forpligter sig til de nødvendige tilsagn.

Wolfensohn mente, at 2005 er et afgørende år for opnå resultater:

– Vi kan godt glemme alt om 2015 udviklingsmålene, hvis donorlandene ikke finder en løsning på finansieringen inden for de næste 6 måneder, sagde han. Men han er optimist, og peger på, at flere lande nu har forpligtet sig til at øge udviklingsbistanden gradvist mod FNs mål om 0,7 pct af BNI.

– Møderne her (i Washington) har kun været ouverturen, hvor de forskellige temaer slås an – af finansministrene forklarede Wolfensohn med en analogi fra operaens verden:

– Første og anden akt følger ved G8 topmødet i Skotland til juli hvor statslederne synger arierne, og ved FNs topmøde til september i New York, og først her vil vi kende dramaets slutning, sagde han.

– Der anvendes 1.000 milliarder US dollar årligt til militærudgifter og 300 mia. dollar til landbrugsstøtte. Stadig flere kan se, at så må vi også kunne finde de 50 milliarder dollar ekstra, som det kræver at nå udviklingsmålene, anførte Wolfensohn og konkluderede:

– Det handler ikke blot om at redde liv og bekæmpe fattigdommen i u-landene, det handler også om vores egen sikkerhed på lang sigt.