WWF: Danmark er en CO2-slemmert

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Verdensnaturfonden anklager Danmark for at svigte klimaindsatsen og i stor stil betale andre lande, bl.a. i Den 3. Verden, for at nedsætte vor udledning af drivhusgasser, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten søndag.

Ifølge Kyoto-aftalen skal Danmark nedbringe udledningen med 21 pct. fra 1990 til 2008-12. Men ifølge en rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, under Aarhus Universitet, falder de danske udledninger af drivhusgasser kun 4 pct.

Den resterende del af de 21 pct. skal ifølge VK-regeringen komme fra CO2-optag i jorden, køb og salg af kvoter gennem EUs kvotesystem samt ved at gennemføre klimaprojekter i udlandet.

– Det er ganske enkelt ynkeligt. Danmark er et af de lande i Europa med det højeste udslip af CO2 pr. indbygger, siger John Nordbo, programleder for klima hos Verdensnaturfonden, WWF.