WWF gør status over travlt år

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Årsberetning fra WWF Danmark for 2004-2005: Resultater til lands, til vands og i luften

Det er 33 år siden, at den danske organisation WWF Verdensnaturfonden blev oprettet som selvstændig del af WWF – World Wide Fund for Nature. Siden 1972 har WWF i Danmark arbejdet for at bevare naturens mangfoldighed og sikre en bæredygtig balance mellem mennesker og miljø.

Skoven, havet og luften er del af Jordens grundlæggende rigdom, der sikrer mennesker og natur en fælles fremtid. WWFs mission er at bevare naturen og beskytte den mod ”miljørøvere” som forurening og overforbrug af ressourcer.

Igen i 2004/2005 har WWF skabt resultater i Danmark og hele verden, fremgår det af seneste nummer af organisationens tidsskrift “Levende Natur”.

WWF BEVARER SKOV PÅ BORNEO

Verdens tredjestørste ø Borneo er en perle af naturrigdom med nogle af verdens ældste regnskove. Desværre er skovene på øen under stærkt pres af tømmerhugst og oliepalmeplantager.

WWF har i det forløbne år gennemført 2 projekter på Borneo, der begge har styrket en lokal bæredygtig forvaltning af naturen. Begge projekter ligger inden for ”Borneos hjerte” – et område hvor WWF arbejder på at få Malaysia, Indonesien og Brunei til at etablere et effektivt samarbejde om bæredygtig forvaltning af de sidste værdifulde skovområder i Borneo.

MINDRE FORBRUG – MERE NATUR

Oliepalmen fra industriplantagerne, der breder sig ind i Borneos skove bliver anvendt i tusindvis af dagligvarer lige fra is, kager og kiks til suppe, cremer og kosmetik. WWF Verdensnaturfonden er i det forgangne år begyndt at fokusere på det “globale fodaftryk”, som menneskers forbrug sætter på naturen.

Danmarks overforbrug af naturressourcer har en kedelig placering på den globale top-10 liste. WWF vil i den kommende tid udarbejde konkrete anbefalinger til, hvordan Danmarks høje globale fodaftryk kan reduceres, så Danmark forhåbentlig en dag kan komme på top-10 listen over lande med et balanceret bæredygtigt forbrug.

WWF SIKRER HAVETS NATUR

Havet er et af de naturområder som oftest ”glemmes”, men ikke af WWF. Vi har i årenes løb arbejdet for at bevare naturen i verdens vigtigste havområder. Havet kan beskyttes gennem etablering af fredede havområder og ved reduktion af forurening.

WWF FOR VERDENS KLIMA

En anden stor udfordring, som WWF tager op, er klimaet. Vi har sat fokus på de klimaforandringer, der allerede i dag sætter spor på hele kloden. WWF har udviklet flere initiativer til et bedre klima, herunder “Climate Savers” programmet, hvor virksomheder forpligter sig til at reducere deres CO2-forbrug. WWF vil fremover øge indsatsen for at gøre danskerne opmærksomme på verdens klimaforandringer, ligesom vi vil være en væsentlig aktør i den politiske klimadebat.

WWF SÆTTER MILJØ OG NATUR PÅ DAGSORDENEN

WWFs arbejde er også at udfordre vores dagligdag og vise, at vi faktisk kan forbedre forholdene for naturen omkring os – både gennem små og store tiltag. Vi arbejder for at påvirke politikere, erhvervslivet og forbrugere hen imod et mere bæredygtigt samfund. Vi har i det forløbne år gjort en indsats for at sætte miljø og natur på dagsordenen – og det vil vi blive ved med.

Derudover arbejder WWF bl.a. for bevarelse af truede arter både på landjorden og i havet, bæredygtig udvikling og bedre lovgivning på kemikalieområdet.

Man kan hente den fulde årsberetning fra 2004/2005 under

www.wwf.dk/Om WWF/Årsberetning