WWF: Nu er tiden inde – vi må bremse rydningen af verden skove

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

WWF Verdensnaturfonden søger i en ny rapport at råbe verdens politikere og erhvervsledere op.

I fællesskab skal de stoppe den massive fældning af klodens skove, som et vigtigt led i at bekæmpe klimaændringer og bevare enestående artsrigdom og natur, skriver Verdensnaturfondens danske afdeling på sit website.

Torsdag (28.04.11) offentliggjorde WWF første kapitel af den globale skovrapport ”Living Forests”. Kapitlet beskriver, hvordan klodens skove ifølge en ny global analyse ryddes med en hastighed, som vil føre til mere end 230 millioner hektar fældet skov i år 2050, hvis vi ikke griber ind. Det svarer til cirka 53 gange Danmarks areal.

For at bevare verdens skove og undgå alvorlige klimaændringer og tab af unikke dyre- og plantearter, anbefaler rapporten, at erhvervsledere og regeringer verden over går sammen og arbejder mod ét fælles mål: ZNDD.

Det er en betegnelse, der går ud på, at der i år 2020 ikke bliver ødelagt eller fældet mere skov, end der tilsvarende bliver plantet og bæredygtigt forvaltet – og at rydning af naturlig eller semi-naturlig skov reduceres til næsten nul og holdes på dette niveau til ubestemt tid.

– Lige nu lægger vi skovområder øde hen, fordi vi ikke tager afgørende politiske beslutninger om god regeringsførelse og økonomiske incitamenter. Bevarelse af verdens skove er mulig og presserende. Men det bliver ikke nemt,” fortæller Rod Taylor, der leder WWF’s internationale skovprogram.

Ifølge Rod Taylor er løsningen klar:

– Bedre politisk styring og økonomiske incitamenter vil gøre en sund forvaltning af verdens skove mulig og give en mere produktiv udnyttelse af allerede forringet jord. Det vil sikre landbrugsjord nok, velforvaltede skove og plantager til produktion af tømmer, så den globale efterspørgsel på træ og fødevarer kan samstemmes, uden det kræver yderligere tab af skov.

Topmøde i Jakarta

Lanceringen af rapporten kommer samtidig med, at erhvervsliv og politiske ledere er samlet til et internationalt topmøde i Jakarta. Til mødet opfordrer WWF virksomheder fra Borneo inden for bl.a. skovbrug, minedrift og palmeolie til at deltage i WWF’s ”Global Forest and Trade”-netværk, hvis mål er bæredygtig certificering (kontrolmærkning) af 75 procent af øens skovprodukter inden 2020.

Carrefour, hvis to største leverandører af silkepapir ligger i Indonesien, har allerede besluttet at støtte WWF’s bæredygtige initiativ og er nu blevet FSC-certificeret.

Netop nu arbejder flere virksomheder og regeringer i Borneo end nogensinde før hen imod en bæredygtig forvaltning af øens skove, der vokser i et af de mest skovrige områder på kloden. Bl.a. arbejdes der på at udvikle et 220.000 km2 stort område på Borneo i bæredygtig retning.

Fakta:

FN har udnævnt 2011 til international skovår og bruger året til at opfordre verdens lande til at øge indsatsen for at bevare alle klodens skove.
Det samme gør WWF i 2011, og skovrapporten ”Living Forests” er et led i WWF´s store skovkampagne. Rapportens kapitler vil løbende blive offentliggjort i løbet af året.
ZNDD står for Zero Net Deforestation and Degredation eller oversat: nul netto afskovning og skovødelæggelse inden 2020.
Hvert år forsvinder der 13 millioner hektar skov svarende til 3 gange Danmarks areal.
31 procent af landjorden er dækket af skov – før 1950 var det dobbelt så meget.
Det internationale topmøde i Jakarta hedder: Business 4 Environment Global Summit (B4E).

FSC-mærket skal værer forbrugernes garanti for, at træet er fældet bæredygtigt – og lovligt. Samtidig garanterer ordningen en fair løn, sikre arbejdsforhold og uddannelse til de folk, der arbejder i skoven.

Yderligere oplysninger hos:
Kommunikationskonsulent Karoline Rahbek
tlf. 31 13 07 70 og e-mail: [email protected]