Yahya Hassan: “Attentatmanden var en idiot, men jeg forstår ham”

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Vi skubber almindelige muslimer fra os i vores insisteren på absolut ytringsfrihed, mener digteren Yahya Hassan. Problemet er ikke, at profeten Muhammed bliver tegnet eller islam kritiseret, men at politikere og medier bruger kunsten politisk, siger han til dagbladet Politiken lørdag. 

“Selvfølgelig skal man nedkæmpe sådan en idiot. Men … jeg forstår ham”, siger digteren Yahya Hassan om den formodede gerningsmand til drabene i København i sidste weekend.

To civile blev dræbt og fem betjente såret under terrorangrebene.

“Politikerne og medierne er kun interesserede i at sige: Islamkritik. Og: Ytringsfrihed. Og så bliver kunsten og værdierne udhulet”, fortsætter han overfor avisen.

“Jeg siger ikke, at vi skal stoppe med at trykke tegningerne. Men hvis vi tegner bare for at tegne og lave ravage og vise, at vi tør, så er det plat”, mener den unge digter med de palæstinensiske rødder.

“Han (attentatmanden Omar el-Hussein) var fanget på bunden af samfundet ligesom jeg. Han var indigneret over den palæstinensiske situation og forvirret over højredrejningen i Europa”, siger digteren.

Han har stukket nogen ned. Jeg har stukket nogen ned. Han har været i voldelige klammerier. Jeg har været i voldelige klammerier. Jeg var heldig at blive udgivet. Jeg siger ikke, at ellers var jeg endt som terrorist, men jeg havde siddet fast i nogle af de samme omgivelser”, siger han til Politiken.

Mere om Yahya Hassan på

http://da.wikipedia.org/wiki/Yahya_Hassan