zigzag bliver IBIS-fokus

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

U-landsorganisationen IBIS har forlenet sit blad med et nyt navn. Det skal nu hedde IBIS-fokus.

Bladets ansvarshavende redaktør, Lotte Ærsøe, skriver herom i første nummer med den nye titel:

Kan du huske, da du fik dit første nummer af “zigzag” i hånden? Du spurgte måske “Hvad står zigzag for?”

Det er der mange, der har spurgt om i årenes løb, inklusive undertegnede. I anledning af 40 års jubilæet i IBIS får bladet navneforandring.

Navnet zigzag passede fint i 1991, da bladet første gang så dagens lys. Det var et u-landsmagasin, der dækkede mange lande og problematikker. Der var analyser af politiske bevægelser, boganmeldelser, og sågar annoncer for højskoleophold og koncerter med verdensmusik-kunstnere.

I dag fokuserer magasinet i højere grad på de mennesker og projekter, som IBIS støtter i Latinamerika og Afrika. Vi bringer nyt om de aktiviteter, IBIS-frivillige sætter i gang, og de globale kampagner, vi er med i.

Derfor har vi skiftet navn, så det passer bedre med indholdet, nemlig IBIS-fokus, slutter Lotte Ærsøe.

Det dav. WUS udgav zig-zags forløber, Tredje Verdens Magasinet Cikaden, i årene 1986 til 91. Det skete i samarbejde med Internationalt Forum – der stod betydeligt stærkere dengang – og bladet havde bredt fokus på Den 3. Verden og solidaritetsaktiviteter i Danmark. Bladet lukkede samtidig med, at WUS skiftede navn til IBIS.