Zimbabwe: 4 avisdirektører løsladt

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

4 direktører for Zimbabwes eneste private-ejede dagblad, Daily News, er løsladt mod kaution efter 2 døgn i politiets varetægt.

De blev anholdt efter at avisen, den eneste uafhængige i landet og en stærk kritiker af præsident Robert Mugabes regering, blev lukket forrige weekend af politiet, fordi myndighederne mente den opererede uden licens (tilladelse), rapporterer BBC Online.

En domstol i Harare tilsagde direktørere til et retsmøde torsdag den 13 november, hvor det vil blive besluttet om de skal tiltales for at have udgivet avisen uden licens. Daily News kom på gaden sidste lørdag for første gang i 6 uger efter at en appelret havde afsagt kendelse om, at regeringens Mediekommission ikke havde beføjelse til at nægte den udgiverlicens.

En af avisens direktører, Gugulethu Moyo, sagde, at de var blevet tilbageholdt under yderst ringe forhold i små uhumske celler og ikke måtte modtage medicin.

Samtidig er hundreder af militærdoktorer og andet militæret sundhedspersonel sat ind på Harares hospitaler, som er ramt af en omfattende strejke af læger og sygeplejersker. Tusinder af sygeplejersker gik i aktion for at bakke lægerne op tidfigere på ugen. De kræver noget, der ligner en ellevedobling af deres løn, som de mener er blevet totalt udhulet af den enorme inflation.

Zimbabwe har nu en arbejdsløshed på 70 procent, en inflationsrate på 460 procent, kronisk fødevaremangel og benzinpriser, som er steget med over 600 pct. alene i år. Kritikere giver Mugabe og hans styre skylden for det eskalerende økonomiske kaos, mens Mugabe mener, det er de internationale kritikere af hans jordreform, der står bag ulykkerne.

Læs også “Zimbabwe: Uafhængig avis atter lukket”, under rubrikken Arkiv, dato 25.10.03, i menuen ude til venstre.