Af Adam Jacobi Møller og Peter Busk Stehr
Den danske støtte til udviklingen af smålandbrugene i Zimbabwe er af vital betydning i den nuværende politiske og økonomiske situation. Den gives i et samarbejde med andre donorer, civilsamfundet og den private sektor – uden om regeringen i Harare, men inden for dens prioriteter.
I Zimbabwe er ca. 70 % af befolkningen subsistenslandbrugere, der producerer lige nok til at klare til dagen og vejen, og endnu flere – antageligt 75 – 80 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.
For disse millioner er det en udfordring at øge deres landbrugsproduktion. Enten fordi de mangler viden eller adgang til kapital.
Da vi sammen med den dansk-støttede internationale NGO, SNV, tog ud og besøgte et mindre landbrug i Domboshava i Øst Mashonaland-provinsen nær hovedstaden Harare, så vi, hvilken effekt dansk støtte kan have på menneskers liv.
Vi tog ud og besøgte Stanley Mandaza, der er landmand, hvilket er tydeligt at se på hans furede ansigt, der bærer præg af mange år i sol og vind. Indtil sidste år havde han kun produceret majs og andre afgrøder, der kunne give ham mad på bordet, og lidt ekstra som kunne sælges på det lokale marked.
Der er mange andre landmænd i området, der producerede samme afgrøder, fortalte han, og ofte var prisen for hans afgrøder så lav, at han ikke tjente ret meget eller også kunne han simpelthen ikke sælge dem. De rådnede op.
Nu er situationen en anden.
For første gang har hans lille landbrug fået nye muligheder, og de var synlige, da vi gik rundt langs Stanleys marker, der bugnede af krydderier, urter og blomster.
Han har fået mulighed for at dyrke nye afgrøder og udvide sin produktion takket være SNV. Den har skabt kontakt til en større tysk engros-forhandler, der leverer krydderier, urter og frø til det europæiske marked.
Landbrugere på kontrakt
Landbrugerne, der bistås af SNV, har kontrakt med den tyske forhandler. De producerer de afgrøder, som er aftalt til en fastsat pris og kan derudover producere til eget behov.
Landmændene er dermed sikret en indtægt og ved at dyrke forskellige afgrøder løber de en mindre risiko for at høsten slår fejl, hvis klimaet ikke er med dem. Og klimaet er ofte en udfordring for landmændene i Zimbabwe.
Som en del af projektet tilbyder SNV også teknisk træning i bl.a. jordpleje, i økonomi og samarbejdsformer.
Stanley fortalte, at han havde lært, at man ikke skal udpine jorden, da den dermed mister sin fertilitet, og at man ved at slutte sig sammen med andre landmænd kan lære af hinanden og stå stærkere i forhandlinger.
Der er cirka 560 smålandbrug i Domboshava, der er på kontrakt, og som producerer afgrøder til den tyske engros-forhandler. Tilsvarende projekter findes i andre dele af Zimbabwe.
SNV tilbyder altså at skabe et marked, finde en pris og give teknisk træning til kontrakt-landbrugerne. En tilgang der virker i Domboshava, som vi besøgte.
En af udfordringerne for landbrugerne har nemlig været adgang til nye markeder.
Når man kun kan afsætte sine varer på det nærmeste lokale marked, er prisen ikke altid god og indtægten uforudsigelig. Når landmanden ikke ved hvad han tjener, tør han ikke investere med lånte penge, som det for øvrigt kan være svært at få adgang til. Det betyder, at han og hans familie ville forblive i en låst situation, og det gælder de fleste smålandbrug.
Konsekvensen er manglende økonomisk udvikling for den enkelte landmand og for Zimbabwe som helhed.
Fra landmand til marked
Den danske støtte til SNV betyder en tilgang, der går hele vejen fra landbruger, til købmandsgrossist og til marked.
Vi mødtes med en gruppe på ca. 30 landbrugskøbmænd, der var i fuld gang med træning i kapacitetsopbygning støttet af SNV og en privat gødningsproducent.
Formanden for gruppen forklarede, at de for blot et år tilbage ikke var organiserede, men nu arbejder sammen og kan købe f.eks. gødning til lavere pris. Prisen for landmændene bliver følgelig også lavere, de kan købe mere, og omsætningen hos grossisten stiger.
Formanden understregede, at der stadig er et stykke vej til, at landbrugskøbmændene kan stå på egne ben. De har fortsat brug for SNV’s hjælp, og dermed dansk støtte. Men målet er uafhængighed af SNV.
Lån til smålandbrug
Det er en kendt sag, at manglende lånemuligheder er en af de største udfordringer for små landbrug. Den internationale NGO ActionAid, har derfor foreslået, at Zimbabwe benytter erfaring fra andre steder, hvor banker skal tilbyde lån på markedsvilkår til smålandbrug, hvis de vil have tilladelse til at drive bankvirksomhed. Men så langt er man ikke nået i Zimbabwe.
Danmark støtter fonden Zimbabwe Agricultural Development Trust (ZADT), der netop tilbyder adgang til lån og kapital til investeringer til de smålandbrug, der ikke kan låne gennem det eksisterende banksystem.
Landmanden Stanley har eksempelvis en brønd, der ikke er tilstrækkelig dyb til at sikre vand til hans marker. ZADT giver ham mulighed for at optage et lån, så vandingen kan sikres, og han sparer tid og kræfter på at hente vand andetsteds fra.
Hvad gør regeringen?
Da vi mødtes med vicelandbrugsministeren i Zimbabwe, Seiso Moyo fra MDC-T, fortalte han os, at regeringen giver plads til, at udviklingspartnere kan støtte regeringens initiativer.
Da vi spurgte, hvilke initiativer, landbrugsministeriet har taget for at møde nogle af de udfordringer, landbrugerne har, viste det sig, at regeringen ikke foretager sig meget.
Viceministeren mener, at den årligt tilbagevendende fødevareusikkerhed i landet i høj grad skyldes klimaforandringer.
Han henviste også til, at smålandbrugerne bliver nød til at bruge ny teknologi i deres dyrkningsmetoder. På spørgsmålet om, hvor pengene til den nye teknologi skulle komme fra, var svaret uklart.
Vi spurgte også, hvad han mente om beslaglæggelserne af hvide storfarme og undermineringen af landbrugssektoren i Zimbabwe.
Han svarede, at tidligere var landet ejet af få, men nu af mange, og at meget af det, der produceres i Zimbabwe, kommer fra små og mellemstore landbrug, hvoraf nogle tidligere var hvide landbrug.
Behovet for jordreformer i Zimbabwe kan næppe diskuteres, men måden, de blev gennemført på, var indiskutabelt både overilet og uhensigtsmæssig.
NGO-støtte afgørende
Et samarbejde mellem det internationale samfund og Zimbabwes regering og Ministeriet for Landbrug, ville være mere hensigtsmæssig for udviklingen af landets smålandbrug.
Men det hindrer den nuværende politiske situation.
EU har bl.a. meldt ud, at de vil suspendere sanktionerne med Zimbabwe, hvis valget, der forventes at finde sted i 2013, er frit og fair.
Den 88-årige Mugabe lever ikke evigt, men det betyder ikke nødvendigvis, at det der kommer efter ham bliver meget bedre.
Indtil et reelt skifte finder sted i Zimbabwes politiske agenda, er f.eks. den NGO-støtte, som er beskrevet ovenfor, af afgørende betydning for landmænd som Stanley.
Han er gået fra en usikker tilværelse, hvor det var en daglig kamp at få mad på bordet, til at være sikker på mad hver dag. Han har ændret sit landbrug og skabt økonomisk vækst.
Med det råderum, der eksisterer i den nuværende situation, gør den danske støtte til landbrugssektoren en stor forskel for smålandbrug som Stanleys.
BAGGRUND
Zimbabwe blev selvstændigt i 1980 efter en uafhængighedskamp anført af ZANU og ZAPU (senere ZANU PF). Robert Mugabe og ZANU vandt en sikker sejr ved valget i 1980. Zimbabwe bliver ofte nævnt i medierne pga. landets politiske styreform.
Specielt bliver den tidligere frihedskæmper, landets kontroversielle præsident, Robert Mugabe fra partiet ZANU PF fremhævet af international og danske medier for sin rolle i overtrædelser af basale økonomiske, sociale og politiske menneskerettigheder. Og ofte med rette.
Mugabe og ZANU PF arbejdede i mange år på en jordreform, men i år 2000 marcherede pro-Mugabe krigsveteraner ind på de hvide storlandbrug i Zimbabwe og krævede at få jorden, angiveligt til dem, der havde udkæmpet befrielseskrigen, selvom mange af dem var for unge til at kunne have deltaget i krigen.
Desværre blev det til en voldelig affære og ofte skete overtagelserne uden kompensation til de hvide landmænd. Det gik hårdt udover produktionen i landbruget. Den tidligere brødkurv i Afrika blev tømt og måtte modtage fødevarer som nødhjælp.
Ifølge den internationale NGO ActionAid antages det, at 1,6 millioner mennesker mangler mad i Zimbabwe i 2012.
Fra 2006 til 2009 var der hyperinflation i Zimbabwe. Zimbabwe dollaren faldt i værdi hurtigere end man kunne trykke sedler. Inflationen lå på flere milliarder, og man kunne få pengesedler på 100 billioner.
Økonomien blev ramt hårdt og store dele af befolkningen på ca. 12,5 millioner migrerede til Sydafrika og andre nabolande for at tjene til dagen og vejen. Det anslås, at 2 millioner zimbabwere bor både legalt og illegalt alene i Sydafrika .
Valget i 2008 ændrede den politiske struktur i Zimbabwe. Efter første valgrunde havde hverken Robert Mugabe fra ZANU PF eller hans rival Morgan Tsvangarai fra oppositionspartiet MDC, opnået de 50 % af stemmerne, der krævedes for at vinde præsident posten.
Anden runde bar præg af voldsomme uroligheder, og der blev slået hårdt ned på MDC støtter. Tsvangarai valgte at trække sig nogle uger inden anden runde af valget.
Sammenslutningen Southern African Development Community (SADC), med Sydafrika i spidsen, blandede sig, og en aftale om en samlingsregering mellem ZANU PF og MDC blev forhandlet på plads. Mugabe blev præsident, mens Tsvangarai blev statsminister og deres respektive partier delte ministerposterne. Denne konstellation er stadig på plads.
Adam Jacobi Møller er Cand. Merc. Jur og M.Sc. Human Rights. Peter Busk Stehr er M.Sc Design, Communication, and Media. Begge har de studeret og arbejdet i Afrika. Artiklen er den tredje i en serie af udviklingsrelaterede historier fra Uganda, Tanzania, Zimbabwe og Zambia. Følg med i dagbogen og billedserien på hjemmesiden www.kampalatilcapetown.dk
