Zimbabwe-pagt i dødvande

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Forhandlingerne om en magtdeling i Zimbabwe er brudt sammen, skriver flere nyhedsmedier lørdag.

– Beklageligvis er det efter 4 dages intense forhandlinger ikke lykkedes os at nå til enighed om nøglespørgsmålene, som er en retfærdig fordeling af ministerposter og sammensætningen af regeringen, sagde Zimbabwes oppositionsleder Morgan Tsvangirai fredag efter 8 timers forhandlinger i hovedstaden Harare.

– Derfor er der erklæret dødvande, sagde han og opfordrer til, at Den Afrikanske Union og den økonomiske samarbejdsorganisation for det sydlige Afrika (SADC) griber ind.

– Forhåbentlig kommer der et gennembrud i næste uge, sagde Tsvangirai. Præsident Robert Mugabe erkendte sammenbruddet, men kom ikke ind på årsagen.