Zimbabwe: Vesten trækkker sig ud og kineserne kommer

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Det er set før i Afrika – når Vesten trækker sig ud, går kineserne ind. Anlæggelsen af den store jernbane mellem Tanzania og Zambia, Tanzam-banen, i 1970erne er det vel nok bedst kendte eksempel. Vestlige kilder ville hverken finansiere eller bygge den, det gjorde kineserne så.

Nu er det Robert Mugabes isolerede Zimbabwe det gælder. Bistanden og investeringerne er tørret ud – og så kommer kineserne ind.

BBC Online skriver tirsdag, at en netop besluttet udvidelse af luftruten fra Harare til Beijing til 2 ugentlige afgange blot er seneste udslag af en stærkt ekspanderende kinesisk tilstedeværelse i det sydafrikanske land, som oversvømmes af billlige kinesiske produkter, samtidig med at store entreprenøropgaver går til kinesiske firmaer.

Kina optrapper dog også andre steder i Afrika – fra konstruktionsarbejder i Botswana til olieudvinding i Sudan.

Air Zimbabwe, der kun menes at have 2 flyvedygtige langdistancefly til at betjene ruten til Beijing, vil betegnende nok få 2 mere at råde over ifølge en aftale med Kina indgået tidligere i år.

Flyvningerne til Beijing vil være godt for Kinas omfattende investeringer i Zimbabwe, der af Mugabes regering anslås til 600 mio. dollars (3,4 milliarder DKR), men som oppositionspartiet, “Bevægelsen for Demokratisk Forandring” (MDC), sætter til et langt højere beløb.

Kinas relationer til Zimbabwe går tilbage til befrielseskampen i 1970erne, da Mugabes styrker blev trænet af kinesiske rådgivere – så vel som af nordkoreanere og andre Østblokstater. Da uafhængigheden kom i 1980, bevarede kineserne et mindre økonomisk fodfæste i landet, og efterhånden som den vestlige bistand tørrede ind i løbet af 1990erne, udvidede kineserne deres i stedet.

Med Zimbabwes stadig dybere økonomiske morads de seneste 4 år, herunder 700 procent inflation og 70 procent ledighed i lønsektoren, er forholdet mellem de 2 lande blot blevet styrket.

Det anslås, at opimod 9.000 kinesere opholder sig i Zimbabwe, hvor de arbejder på en stribe projekter og opgaver. De bygger bl.a. hydro-elektriske kraftstationer og kulfyrede kraftværker, broer, lufthavne og renoverer Zimbabwes vigtige grænseovergang til Sydafrika i Beitbridge.

Et kinesisk konsortium har indgået kontrakt med det statslige stålselskab, Zisco, mens kinesiske Huawei skal levere teleudstyr for 440 mio. dollar. Hertil kommer, at en talsmand for Mugabes regering tidligere i år bekræftede, at man vil købe militærudstyr i Kina for 200 mio. dollar – det blev dog senere benægtet.

Zimbabwes mineralrigdomme, som omfatter platin, krom, guld og diamanter, kan også være årsag til den stigende kinesiske interesse. Den spiller i hvert fald en rolle i forhold til Afrikas spirende olieindustri.

I Sudan ejer China National Petroleum Corporation 40 procent af “Greater Nile Crude Preoject”, og kineserne har ligeledes langtidsaftaler med 2 andre store olieproducenter, Nigeria og Angola.

Alt i alt ventes samhandelen mellem Kina og Afrika at nå op på 20 milliarder dollar (114 mia. DKR) i 2004, anfører BBC Online.