HARARE, 11. februar 2009: Indsættelsen af oppositionslederen Morgan Tsvangirai som Zimbabwes premierminister skaber optimisme blandt indbyggerne i det kuldsejlede lands fjerdestørste by.
Det kan kun gå én vej: fremad. De hårdt prøvede zimbabwere sætter deres lid til, at indsættelsen af oppositionslederen Morgan Tsvangirai som premierminister vil stabilisere deres kriseramte land.
Blandt optimisterne er den 24-årige Edward, som arbejder i en papirhandel i Mutare, Zimbabwes fjerdestørste by.
”Det er godt, at Tsvangirai bliver premierminister. Selvfølgelig kan man kritisere, at han indlader sig på et samarbejde med præsident Mugabe, men det var han tvunget til for at få et skifte i landets politik. Vores land er kørt i sænk, og vi zimbabwere kunne ikke have holdt til flere ørkesløse forhandlinger med Mugabe som diktator,” siger Edward.
Han håber, at Tsvangirais indtræden vil resultere i en økonomisk saltvandsindsprøjtning fra donorlandene.
”Tsvangirai har støtte fra USA og Storbritannien, som forhåbentlig vil begynde at give os noget hjælp, der batter,” påpeger Edward.
“Den gamle mand må gå”
I en grønthandel lidt længere nede ad Mutares næsten uddøde hovedgade ser to af de ansatte, Julian og Oscar, også frem til, at den 84-årige Mugabes enevælde ser ud til at være forbi.
”Den gamle mand må gå. Tsvangirais indsættelse som premierminister bliver første led i den proces. Jeg håber, at det kan hjælpe til at få vores land på fode igen,” siger Oscar, mens hans kollega Julian sælger mig et æble og seks bananer for en dollar af den amerikanske slags.
”De frugter, du lige købte, er fra Sydafrika. Vores egen frugtproduktion er, som alt andet, gået helt i stå. De få lokale æbler, vi sælger, ser frygtelige ud,” siger Julian og peger over på nogle poser med små, runkne og halvrådne æbler.
”Varerne fra Sydafrika begyndte at komme igen, da regeringen gjorde det lovligt at bruge hård valuta i sidste måned,” tilføjer Julian.
Tilladelse til at handle i hård valuta
Mugabe-regimets tilladelse til at lade zimbabwerne handle med US-dollar, engelske pund, sydafrikanske rand og euro satte lidt gang i den smadrede zimbabwiske økonomi. Det samme gjorde udsigterne til, at Mugabes Zanu-PF-parti og Morgan Tsvangirais MDC ville finde frem til en aftale om en samlingsregering.
”Begge dele var med til at skabe en form for stabilitet, som blandt andet betød, at der på ny begyndte at komme varer fra Sydafrika. Tidligere var vores hylder tomme. Det kunne i øvrigt heller ikke betale sig at sælge noget, fordi zimbabwe-dollaren faldt time for time. Det gjorde det umuligt at drive forretning, ”siger Oscar.
US-dollarens indtog i Zimbabwe fik zim-dollaren, som den hysterisk devaluerede valuta kaldes i folkemunde, til at forsvinde fra gadebilledet på rekordtid.
”Ingen vil have den elendige valuta. Men regeringen trykker stadig zim-dollars. Det er spild af penge. Man skulle afskaffe den og lade vores økonomi blive baseret på US-dollar, indtil krisen er overstået. Det varer nok en hel del år. Men i det mindste er der nu håb om, at det værste er overstået,” konstaterer Oscar.
I den affolkede lobby på et af Mutares dyreste hoteller ser receptionisten Barney frem til at få adgang til hård valuta.
”Hotellets ledelse har lovet, at vi vil få vores næste løn i US-dollar. Hidtil har jeg fået en månedsløn, der svarer til 10 US-dollar, i zimbabwe-dollars; flere trillioner af dem. De var totalt ubrugelige,” siger Barney.
Samme holdning har han til Robert Mugabe.
”Den herre på billedet på væggen der,” siger Barney og peger på et portrætfoto af Robert Mugabe i receptionen, ”han må gå. I første omgang er det godt, at Morgan Tsvangirai bliver premierminister. Det kan give Mugabe noget modspil.
Tsvangirais udfordring
Det synspunkt er Jackson, chauffør for en international hjælpeorganisation, enig i.
”Den store udfordring for Tsvangirai består i, at han ser fremad og lægger fortiden bag sig. Han skal lade være med at tænke på alle de gange, Mugabe har ydmyget ham,” siger Jackson.
Han opfatter Robert Mugabes accept af at danne en samlingsregering med Morgan Tsvangirai og hans MDC-parti som et af flere tegn på, at tiden er ved at rinde ud for Zimbabwes leder gennem 28 år.
”Der er mange forskellige fløje i Zanu, som er vidt uenige. Det skaber sprækker i partiet, som nu er ved at revne dels på grund af den interne ballade, dels på grund af presset fra omverdenen samt os zimbabwere. Mugabe ved, at vi har fået nok,” påpeger Jackson.
Tsvangirais indsættelse markerer enden på en proces, som begyndte 15. september sidste år, hvor Mugabe og Tsvangirai for første gang blev enige om at danne en regering. Men dengang sprang Mugabe i målet, hvilket blev startskuddet til mange og lange ord og forhandlinger. Samtidig afslørede der sig også splid i MDC; især mellem Morgan Tsvangirai og partiets generalsekretær samt kommende finansminister Tendai Biti, som fortsat mener, at MDC skal nægte at forhandle med Mugabe og i stedet satse på at danne en ren MDC-regering.
”Biti skal tage den lidt med ro. En samlingsregering er vejen frem. Manøvrerer MDC og Tsvangirai rigtigt, kan man forhåbentlig få skubbet Mugabe ud på et sidespor. Derfor er det uendelig vigtigt, at MDC fremstår som en samlet enhed,” siger Jackson.
Han mener, at Morgan Tsvangirai kun er interesseret i at blive husket som ham, der fik Mugabe til at gå af.
”Tsvangirai er ikke ude på at blive præsident. Når Mugabe forhåbentlig inden for længe giver op, vil Tsvangirai træde tilbage og give plads til en ny leder af MDC,” konstaterer Jackson.
Artiklen er skrevet af Henrik Lomholt Rasmussen, informationsmedarbejder hos MS i Mozambique og bringes med forfatterens tilladelse i sin fulde længde.
Læs eventuelt også artiklen “Glæde og skepsis over Tsvangirais indsættelse” på www.ms.dk.
