Tid: 19/09/2015 16:30 til 19/09/2015 16:30
Sted: Rejse- og bogcafeen Tranquebar, Borgergade 14 (hjørnet af Landgreven), København K.
Arrangør: N/A
Stemmer fra steppen – Mette Holms rapport fra Mongoliet
Entré: 50 kr.
Gratis med medlemskort til Tranquebar
Det enorme glemte steppeland i øst
Steppen oser af åndeligt og menneskeligt overskud. Glæden er kernen i tilværelsen, og om foråret, når sneen endelig smelter, klinger latteren med lærkesangen på steppen.
Eller med den ensomme rytter på langfart, der synger af hjertens lyst på sin færd. Det er herude på steppen, Mongoliet rammer én som en sindsstemning.
Omverdenen glemmer Mongoliet, som falder ud af enhver sammenhæng, hvad enten talen falder på Centralasien eller Nord-Østasien.
For 25 år siden begyndte mongolernes demokratiske rejse. I den fredelige revolutions kølvand fulgte opgøret med sovjettidens livslange forsørgelse, hvor alle i teorien havde arbejde og alle fik løn.
Bruddet med kommunismen betød, at folk nu skulle klare sig selv, og det var nogle bedre til end andre. Vanskeligheder er der nok af, men viljen er intakt.
Første danske bog om landet i 20 år
Mette Holms nye bog “Mongoliet – Stemmer fra steppen” bidrager til at udbrede kendskabet til det storslåede land, mongolernes vilje til demokrati og til livet; deres umådelige gæstfrihed og kærlighed til naturen.
Mongoliets smukke egenart kommer til udtryk i et fletværk af billeder og fortællinger om mongolernes vellykkede opgør med fortiden, deres hverdag, drømme og visioner.
Mette Holm fortæller med udgangspunkt i den smukke bog med foto af fotograf Søren Zeuth om deres rejser til mongolernes land.
Den 61-årige skribent og forfatter har beskæftiget sig med Mongoliet i 25 år og bogen er en kærlighedserklæring til steppelandet i øst og dets folk. Det er samtidig den første danske bog om landet i 20 år.
Mere på forlaget www.frydenlund.dk
BEMÆRK: Den 21. september er Mette Holm ordstyrer for Folketingets Mongoliet-konference.
Mere på
http://u-landsnyt.dk/kalender-indhold/konference-om-25-ars-demokrati-i-m…
Se også vor omtale af hende, da hun fyldte 60 i november 2013, på
http://u-landsnyt.dk/navnenyt/m-rkedage/mette-holm-blir-60
HUSK at du indtil videre kan se hele månedsoversigten over arrangementer på http://u-landsnyt.dk/kalender