Det lille parti med seks mandater havde sat en smertegrænse på 0,8 procent af BNI, som ville have reddet pænt over en milliard af u-landsmidlerne næste år.
Men trak i land på forhånd – se
http://globalnyt.dk/content/naser-khader-vi-kan-naeppe-holde-08-pct-i-bistand
I stedet blev det til 300 mio. kr. Disse penge afsættes “som en reserve i 2016 for at tage højde for et evt. højere dansk EU-bidrag eller nationalt bidrag – bl.a. som følge af den igangværende flygtningekrise i Europa og øvrige merudgifter til nærområdeindsatsen”, hedder det.
Og det beløb kan nemt vise sig i underkanten, for regeringen forventer nu 25.000 asylsøgere hertil i både 2015 og 2016 og vil tage alle udgifter til at håndtere de ekstra asylansøgere fra udviklingsbistanden
Der var afsat ca. tre milliarder kr. hertil i regeringens første udspil til finansloven for 2016, da forventningen var 15.000 asylansøgere.
Dermed vil de ekstra 10.000 forventede asylansøgere betyde, at der yderligere skal findes et milliardbeløb fra udviklingsbistanden, skriver netmediet altinget.
Dog kun, såfremt disse nye fremskrevne anslåede tal holder.
Konservative afvejninger
Da det kom til stykket, vejede andre prioriteringer end u-landshjælpen tungere for de konservative.
Partiformand Søren Pape Poulsen siger torsdag til dagbladet Politiken, at han næsten ikke kan være i sig selv af glæde over, at det med aftalen er lykkedes at fastfryse grundskylden i 2016.
Venstre-regeringens første finanslov omfatter de fire borgerlige partier, som torsdag gav hinanden endeligt håndslag på en aftale for det, der populært betegnes som statens husholdningsbudget for næste år.
I omtalen af u-landsmidlerne står der, at den humanitære bistand, herunder nærområdeindsatsen, øges i udgangspunktet med 50 mio. kr. på finansloven for 2016 i forhold til det budgetterede på dette års finanslov.
“De humanitære midler vil blive prioriteret til de områder, hvor behovet er størst, herunder basale fornødenheder, såsom mad og telte i flygtningelejre i nærområdet”, hedder det.
Finanslovsforliget for 2016 indebærer en beskæring på 2,6 milliarder af bistanden til verdens fattige nationer næste år mod ellers 2,9 mia. kr.
De 0,71 procent af BNI er den mindste andel af vor nationalrigdom til u-landshjælp i tre årtier – se mere på
https://globalnyt.dk/content/venstres-sparehug-kan-ramme-over-alt-og-det-gjorde-det-saa
Og allerede i år høvler Venstre-regeringen løs – se mere på
http://globalnyt.dk/content/venstres-doedsliste-2015-punkt-punkt
Se tillige artikler i bjælken med “Aktuelt” og under Finanslov 2016.
Godbidder til tre partier
Selv om aftalen er stram, har hver af de tre støttepartier fået indfriet deres største ønske til aftalen.
Dansk Folkeparti får trumfet et løft af ældreområdet igennem, en såkaldt værdighedsmilliard, der ifølge partiet skal sikre en mere værdig alderdom.
De Konservative bliver også imødekommet på hovedkravet om en fastfrysning af grundskylden – foreløbig dog kun i 2016, mens Liberal Alliance får ønsket om lavere registreringsafgift på biler opfyldt.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fortæller, at finansloven bl.a. vil gøre det lettere at være bil- og boligejere, og at der er skattelettelser for erhvervslivet.
“Sundhed- og ældreområdet får det bedre, og det bliver lettere at være bilejer”, siger han og fremhæver også et løft til boligejerne.
Et af regeringens slagnumre på næste års finanslov er, at man afsætter 2,4 milliarder kroner til sundhedsområdet, hvor de ældre og demente også tilgodeses med en styrket indsats.
Fastfrysningen af grundskylden koster statskassen 570 millioner kroner.
Derudover tilgodeses bilkøbere. Registreringsafgiften på biler sænkes, hvilket angiveligt vil gøre en mellemstor familiebil omkring 10-20.000 billigere end i dag.
Foruden boligejere og bilkøbere kommer især erhvervslivet til at nyde godt af den blå finanslov. En række afgifter afskaffes helt og sænkes, ligesom familieejede virksomheder tilgodeses, da det bliver billigere at overdrage et firma til et nært familiemedlem.
Der afsættes tillige 210 mio. kr. til en erhvervsbeskatningsreform, som skal sættes i gang fra næste år.
Pengene til de forskellige ønsker hentes udover u-landsbistanden fra bl.a. tilskud til forskning og besparelser i kommunerne.
