10 millioner til børnene i Niger

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Fødevarekrisen i Niger er tiltagende, og mere end halvdelen af landets befolkning risikerer at blive berørt inden for de kommende måneder.

I den forbindelse udtaler udviklingsminister Søren Pind:

”Niger og det internationale samfund står overfor en meget stor udfordring for at sikre de mange millioner mennesker i landet mod sult og fejlernæring, skriver Udenrigsministeiet i en pressemeddelelse.

Regionerne Zinder og Diffa i det østlige Niger, der er fokus for Danmarks langsigtede udviklingsbistand, er særligt hårdt ramt.

Et meget stort antal mennesker er helt afhængige af hjælp udefra, og børn er særligt udsatte.

Derfor har jeg besluttet at bevillige 10 mio. kr. til UNICEF’s arbejde for at sikre de nigerske børn mod sult og fejlernæring.”

Niger lider under en langvarig fødevarekrise, som hovedsageligt skyldes fejlslåen høst grundet en meget uregelmæssig regn i 2009. En officiel undersøgelse af husholdninger i Niger i december 2009 viste, at 7,8 mio. mennesker (58,2 procent af befolkningen) risikerer at sulte. Heraf er 2,7 mio. (20 procent af befolkningen) klassificeret som alvorligt udsatte.

Der skønnes at være 378.000 nye tilfælde af alvorlig, akut underernæring, og yderligere 1,2 mio. nye tilfælde af moderat akut underernæring inden for den næste 12 måneder, hvis ikke fødevaresikkerheden i husholdene forbedres snarest. Konsekvenserne af den dårlige høst i Niger har været et fald i fødevarelagrene, stigende fødevarepriser, stigende gæld i husholdningerne, migration, hvortil kommer, at børn er blevet taget ud af skolerne i 50 landsbyer.

OCHA har 2. april udsendt en nødhjælpshandlingsplan for Niger, som fokuserer på de mest presserende humanitære behov i landet og prioriterer fødevaresikkerhed og ernæringsmæssige interventioner.

De samlede behov i planen opgøres til 190 mio. US dollar, hvoraf der allerede er givet tilsagn om 57 mio. USD (fra bl.a. USA, UK, Japan og Frankrig). Nødhjælpshandlingsplanen dækker perioden marts til december 2010 og tilsigter at forbedre fødevaresikkerheden for 3,2 mio. mennesker samt at forbedre ernæringssituationen for 1,5 mio. børn.