10 mio. fra Danida til udsatte på Afrikas Horn

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Danmark vil nu støtte udsatte i Somalia og dets nabolande med 10 mio. kr. i hjælp, og yde yderligere hjælp, hvis situationen kræver det, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse torsdag.

Somalia har de seneste uger været hærget af kamphandlinger mellem styrker fra overgangsregeringen støttet af Etiopien og islamiske militser, der støtter “Foreningen af Islamiske Domstole (UIC)”. Kamphandlingerne fulgte i kølvandet på store oversvømmelser, der i forvejen havde tvunget mange til at forlade deres hjem.

I forbindelse med kampene i Somalia og den humanitære situation i området udtaler udviklingsminister Ulla Tørnæs (V):

– Somalia befinder sig i øjeblikket i en meget alvorlig krise, hvor konsekvenserne af naturkatastrofer og krig forstærker hinanden. Den humanitære situation i området er ikke alene påvirket af kamphandlinger i Somalia, men også af de omfattende oversvømmelser, som har hærget området den seneste tid og som ifølge FN direkte har ramt 1,5 millioner mennesker.

– Det er derfor af afgørende betydning, at det internationale samfund støtter med humanitær bistand i en situation, der meget vel kan forværres den kommende tid. Vi vil følge situationen nøje og yde mere hjælp, hvis situationen kræver det.

Med henblik på at mindske følgerne efter den seneste tids kraftige regnskyl og store oversvømmelser i Somalia og dets nabolande, Kenya og Etiopien har Danida bevilget 5 mio. kr. i humanitær bistand gennem UNICEF til organisationens arbejde i de 3 lande og 5 mio. kr. via Dansk Røde Kors til det arbejde, der udføres af International Røde Kors i Kenya, herunder bl.a. i form af midlertidig støtte i forbindelse med tilstrømning af flygtninge fra Somalia.

Herudover yder Danmark allerede betydelig støtte til længerevarende nærområdeindsatser i samme område, bl.a. gennem flere danske NGO’r.

Nærmere information om den danske humanitære bistand i Danidas kontor for Humanitær Bistand og NGO-samarbejde, tlf. 33 9214 28.