Listen med de 100 ideer hedder ”Sustainia100” og blev offentliggjort tirsdag. De er indsamlet fra store dele af verden og udvalgt ud fra kriterier som tilgængelighed, bæredygtighed, levedygtighed og om projekterne er anvendelige for mennesker i vidt forskellige dele af verden.
Københavns cykler og busser
Listen bekræfter, at der findes utallige både små og store virksomheder rundt om i verden, der tænker innovativt og nyt for at kunne bidrage til blandt andet et bedre sundhedsvæsen, renere og billigere energi, forbedret infrastruktur og bæredygtig byudvikling.
Blandt de 100 nye løsninger, Sustania100 sætter fokus på, er et projekt i Sydafrika, hvor to firmaer giver lokale sydafrikanske myndigheder de nødvendige færdigheder, viden og teknologier til direkte at overvåge og rapportere fejl i vandrør og toiletter i uformelle bebyggelser. Det er med til at hente nogle af de 480 millioner dollars ind, der årligt går tabt i Sydafrika på grund af utætheder og vandtyveri.
Et andet eksempel er firmaet Digital Matatus, der bruger mobiltelefon-teknologi til at kortlægge 130 busruter, der udgør Nairobis uformelle transportsystem, for at oprette kort og dermed kunne planlægge vej- og trafikinfrastruktur bedre.
Det sparer tid for disse pendlere og nedbringer udledningerne af miljøskadelige stoffer, hvis byens indbyggere i højere grad benytter sig af cykel og bus for at komme til og fra arbejde, lyder det fra Sustania, der selv har til huse i København.
Find hele Sustania100-listen her