2 mio. kr. kom ind til Mellemfolkeligt Samvirkes landsindsamling

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Over 2.000 frivillige samlede søndag ind til Mellemfolkeligt Samvirkes landsindsamling 2011, som endte med et samlet resultat på 2 millioner kr. Pengene går til unge i Kenya og deres kamp for uddannelse og arbejde.

De betyder, at organisationen lige akkurat holder skindet på næsen i forhold til de 2 forrige års resultater, der lå på godt 2 mio. kr.

– Vi er glade for det her resultat, vi har fået gode meldinger fra vores 100 frivillige koordinatorer om glade indsamlere, der har nydt det gode vejr undervejs på ruterne. Nu skal de 2 mio. kroner af sted og gøre gavn for Kenyas unge, der kæmper mod en meget høj arbejdsløshed, siger kommunikationschef i Mellemfolkeligt Samvirke, Vibeke Vinther, i en presseudtalelse søndag.

Indsamlingen blev allerede skudt i gang for en måned siden med oplysningskampagnen Ung Aktion, som er kørt i fællesskab med 26 danske produktionsskoler og en stor gruppe andre unge frivillige.

Støttekoncerter, festivaler, bilvaskninger, loppemarkeder, børneteater og en kæmpestor cykelkaravane i København har den seneste måned fyldt det danske land for de kenyanske unge.

– Samarbejdet med de unge produktionsskoleelever har været enormt positivt. Det er skønt, at de unge har været så engagerede i kampagnen og har spredt budskabet og deres begejstring gennem de mange events, siger Vibeke Vinther.

– Ungdomsarbejdsløshed er et kæmpe problem verden over, og vi er i færd med at tabe en hel generation på gulvet og dermed alles fremtid. Derfor er det fantastisk, at eleverne på produktionsskolerne har vist, at de jo gerne vil være aktive, produktive og skabende og er gået forrest i kampen for kenyanske unges ret til en fremtid, anfører hun.

Ved landsindsamlingen i fjor gik pengene til at sikre fattige kvinders jordrettigheder i Zambia, Tanzania og Nepal under sloganet “Giv jord til mor”. Der indkom 2 mio. og 60 tusind kr. – hvilket var 13.000 kr. mere end i 2009..

Yderligere oplysninger hos:
Vibeke Vinther på tlf. 31 67 04 60 eller
pressemedarbejder Sara Schlüter på tlf. 60 43 43 21