Den 3. januar tiltræder David Vincent Nielsen som kampagnekoordinator i Caritas Danmark. Han skal bl.a. være ansvarlig for fasteaktion, Caritas-kollekt, juleaktion og punktindsamlinger.
Desuden vil han varetage kontakten til sognerepræsentanter, de katolske menigheder og skoler i Danmark. David Vincent Nielsen er uddannet kemiingeniør og har i nogle år været katolsk præst.
Bjarne Jørgensen, som i godt 7 år arbejdede for Caritas i flere af organisationens projektlande, er for en begrænset periode ansat for at give en ekstra hånd med i en travl periode på sekretariatet.
Fra 3. januar og foreløbig 3 måneder frem vil han være behjælpelig med at løse opgaver i forbindelse med nødhjælpsprojekter i Eritrea og Thailand.
Caritas Danmark er den katolske kirkes humanitære hjælpeorganisation, som udfører nødhjælps- og udviklingsprojekter i en lang række lande.