2 nye i UNICEFs bestyrelse

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

2 nye medlemmer blev valgt ind i UNICEF Danmarks bestyrelse på årsmødet i maj.

Den ene er Emil Andersen (30), som er cand.mag. i historie og samfundsfag og til dagligt arbejder i Danske Bank som gruppeleder i afdelingen for udenlandske betalinger. Han er tillige formand for UNICEFs lokalafdeling i København.

Den anden er Henrik Poulsen (57), som er uddannet folkeskolelærer i Gladsaxe og repræsenterer Danmarks Lærerforening. Henrik Poulsen har været formand for Gladsaxe Lærerforening siden 1990 og indtrådte i 2005 i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse. Han blev valgt til bestyrelsen på baggrund af et mangeårigt engagement i u-landsforhold og børns rettigheder.

– Verdenssamfundet har en forpligtelse til at hjælpe alle verdens børn mod sult, nød og fattigdom. På den baggrund vil jeg gerne medvirke til at udbrede kendskabet til FNs Børnekonvention og udvikle UNICEFs oplysningsarbejde i forhold til folkeskolen samt andre skoler og undervisningsinstitutioner, siger Henrik Poulsen.

Genvalg til formanden

Irmas direktør, Alfred Josefsen, er samtidig genvalgt som formand for UNICEF Danmark. Alfred Josefsen (50) startede i 2002 som medlem af UNICEF Danmarks Præsidium. Her stillede han sin ekspertise til rådighed inden for bl.a. fundraising.

I 2004 blev Alfred Josefsen en del af UNICEF Danmarks bestyrelse, hvor han var næstformand, før han i 2006 blev valgt som organisationens nye formand. Han genvælges som formand for en organisation, der på bare 7 år har 4-doblet sit indsamlingsresultat i Danmark.