Den 20.juni, i dag, er det Verdens Flygtningedag. Ifølge FN lever omkring 43 millioner mennesker på den eller anden måde som flygtninge. I gennemsnit flygter otte mennesker i minuttet. Flygter fra krig, forfølgelse eller terror.
Alene i de seneste 18 måneder har konflikterne i blandt andet Libyen, Mali, Somalia, Sudan og Syrien sendt en million mennesker på flugt. FNs generalforsamling besluttede i 2000 at dagen i dag skal bruges til at minde om, at disse mennesker ikke bare en tilfældige tal i statistikker, men individer med håb og drømme for fremtiden.
Fire ud af fem flygtninge opholder sig i et u-land. Pakistan og Iran er de to lande, der har modtaget flest flygtninge. Til sammen huser de 2,5 millioner flygtninge.
Også et land som Kenya huser mange flygtninge. Landets tredjestørste by er en flygtningelejr, der er hjem for mere end en halv million flygtninge fra Somalia.
Læs mere om Verdens Flygtningedag på bl.a. Læger uden Grænsers hjemmeside: //msf.dk/artikler/historie/naesten-seks-millioner-syrere-paa-flugt/