25.000 unge dagsværker onsdag for en bedre verden

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

25.000 danske unge arbejder sammen på onsdag for en mere retfærdig verden, skriver Operation Dagsværk i en pressemelding søndag.

I år arbejder Danmarks gymnasieelever for at gøre 6.000 guarani-indianere i Bolivia frie fra gælds-slaveri.

Mens Danmarks unge hverken har haft nogen stemme eller været et tema i valgkampen, forventes 25.000 af dem at deltage i årets Operation Dagsværk-dag. Til sammenligning har SFU – den største politiske ungdomsorganisation – ca. 2.000 medlemmer. Operation Dagsværks bestyrelse foreslår, at politikerne begynder at inddrager det globale perspektiv, hvis de vil have de unge vælgere med.

Rasmus Hovedskov Hansen fra Operation Dagsværks bestyrelse siger:

– Danske unge er interesserede i andet og mere end personfnidder og valgløfter, der handler om ligegyldige småting som skolemad og rengøringstilskud. Det er jo helt tydeligt, at de unges stemme mangler i valgkampen – og at de globale spørgsmål er helt fraværende. Hvis politikerne lyttede lidt mere til de unge, ville de høre mere om verden uden for lille Danmark, og et ønske om at diskutere større visioner.

– Midt i en valgkamp er Operation Dagsværk-dagen derfor vigtig for de mange unge, som vil gerne vil gøre noget ved den globale ulighed og arbejde for en mere retfærdig verden. Operation Dagsværk er en mulighed for at engagere sig, som de danske partier ikke er i stand til at give – og det er måske derfor partierne på begge sider af det politiske spektrum har så dårligt fat i de unge, anfører han.

Selv om verden ikke fylder det store i den danske valgkamp, spiller valgkampen dog stadig ind på årets Operation Dagsværk: Flere partier har hyret dagsværkere til deres kampagnemaskineri. De unge vil dele løbesedler ud, pakke materialer og være ude med de lokale kandidater på onsdag mellem 9 og 14.

Men det er ikke kun hektisk kampagnearbejde, man kan blive udsat for som dagsværker. Ved Slagelse søger en gård f.eks. dagsværkere til at muge ud i en fårestald og i Nykøbing Mors søger et diskotek dagsværkere til at holde en fest.

Operation Dagsværk er internationalt set unikt ved at have det mest konsekvent gennemførte basisdemokrati, hvor eleverne selv har den absolutte magt over organisationen.

Derfor vil Operation Dagsværk på kampagnedagen få besøg fra det hollandske udenrigsministerium, som vil se hvordan det spænder af, når en elevstyret organisation udfører sin store landsindsamling.

Yderligere oplysninger hos Rasmus Hovedskov Hansen, tlf. 29 86 10 45 eller Nikolai Lang, tlf. 26 84 67 44