3 nomineret til årets store pris for kritisk u-landsjournalistik

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den veldædige institution, Timbuktu-fonden, har nomineret 3 kandidater til årets store journalistiske hædersbevisning, Timbuktu-prisen, som uddeles en gang årligt for kritisk u-landsjournalistik.

Det skriver Folkekirkens Nødhjælp i en pressemelding torsdag (Nødhjælpen er fondens sekretariat).

De nominerende for 2010 er i tilfældig rækkefølge:

1) Journalisten og fotografen Jørn Stjerneklar
2) journalisten Thomas Aue Sobol
3) organisationen DanWatch

Jørn Stjerneklar og DanWatch var også nominerede sidste år, da reporteren Tom Heinemann fik prisen.

* Stjerneklar har længe stået i for-reste linje i dæk-ningen af Afrika
* Sobol har mod-taget Kristian Dahls Mindelegat (2008) og arbejdet i bl.a. Cambodja og Burma
* Danwatch har ageret vagthund overfor virksomheders og pensions-fondes fremfærd i Den 3. Verden

Prisen er på 100.000 kr. Den blev uddelt første gang i 2009.

Timbuktu-prisen kan ikke søges. Kandidater skal indstilles.

Juryen med repræsentanter for Dansk Journalistforbund, Nairobi-klubben og Timbuktu-fonden modtog i år i alt 21 indstillinger på tilsammen 13 forskellige kandidater.

Juryen offentliggør sin beslutning mandag den 7. juni, hvor prisen for 2010 uddeles i Dansk Journalistforbunds lokaler i Københavns indre by.

Yderligere oplysninger hos jurymedlem Knud Vilby på mobil 60 73 22 43

Timbuktu Fondens grundkapital er skabt via en million-donation fra journalist og forfatter Jørgen Harboe. Se også http://www.noedhjaelp.dk/i_danmark/timbuktu_fonden

U-landsnyt har modtaget et stort tilskud fra fonden, se
http://www.noedhjaelp.dk/i_danmark/nyheder/timbuktu_fonden_stoetter_u-landsnyt.dk_med_160.000_kroner