3 programsamarbejdslande får positiv omtale i nyt korruptionsindeks

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

3 programsamarbejdslande for dansk bistand i Den 3. Verden – Tanzania, Uganda og Kenya – får positiv omtale i det netop udkomne korruptionsindeks for 2004, udgivet af Transparency International (TI).

Tanzania og Uganda nævnes udtrykkeligt som lande, hvor der er sket fremgang henimod mindre korruption, og også i Kenya er det gået den rigtige vej. Her er korruptionen faldet fra “yderst akut” til “voldsom” (rampant).

Men det er også de lyspunkter der er, når det gælder Danmarks førende partnere i udviklingssamarbejdet i Afrika, Asien og Latinamerika.

Bangladesh, dansk bistandspartner siden nationens skabelse i 1971, er fortsat absolut agterlanterne af indeksets i alt 146 lande sammen med Haiti – med andre ord verdens mest korrupte land sammen med den kaotiske ø-stat i Caribien.

Og af de 18 dårligst placerede lande på indekset, er de 7 afrikanske.

Kenya ligger på en delt 129.ende plads, Bolivia i Sydamerika på en delt 122.ende plads, Uganda, Zambia og Vietnam på en delt 102.ende plads, Nicaragua i Mellemamerika på en delt 97.ende plads, Mozambique, Tanzania og Nepal på en delt 90.ende plads, Egypten og Benin deles sammen med 3 andre lande om plads nr. 77, mens Ghana i Vestafrika ligger oppe på en 64.ende plads sammen med 2 andre stater.

Programsamarbejdslandene Bhutan i Sydasien og Burkina Faso i Vestafrika optræder ikke i indekset, da der ikke foreligger nok relevante oplysninger til, at Transparency International vil sætte dem på.