Human resource-konsulent Bodil Holmsgaard, Østerbro i København, kan torsdag d. 1. september 2011 fejre noget så usædvanligt som et 40-års jubilæum i Folkekirkens Nødhjælp.
Bodil Holmsgaard, der er født i Søby ved Herning, er oprindeligt uddannet som korrespondent i engelsk og kom til Folkekirkens Nødhjælp i 1971.
Her arbejdede hun i mange år med logistik og nødhjælpsforsendelser i katastrofesituationer. Hun fik stadigt mere betroede opgaver og sluttede i 1993 som souschef.
Herefter skiftede Bodil Holmsgaard spor og blev katastrofemedarbejder med særligt ansvar for Etiopien, Sudan og Afrikas Horn. I tilgift også Latinamerika og Østeuropa.
For at komme tættere på arbejdet og de mennesker, som direkte berøres af katastroferne, rykkede hun og familien teltpælene op i 1997 og flyttede til Kenyas hovedstad, Nairobi, hvor hun i 3 år var Folkekirkens Nødhjælps regionale repræsentant i det østlige Afrika.
I 2000 vendte hun tilbage til København til stillingen som program-koordinator og afdelingsleder med overordnet ansvar for arbejdet i områderne omkring Afrikas Horn og De store (afrikanske) Søer.
Da Folkekirkens Nødhjælps katastrofechef senere blev udstationeret, trådte Bodil Holmsgaard straks til som afløser. Det skete i en periode, som blev præget af en af organisationens største katastrofeindsatser nogensinde, nemlig efter den store asiatiske tsunami Anden Juledag 2004. Her kom hendes store og brede erfaring virkelig til sin ret.
I 2006 skiftede Bodil Holmsgaard for alvor spor, og hun har siden arbejdet som human resource-konsulent i personaleafdelingen, hvor hendes store erfaring med personalearbejde internationalt og herhjemme kommer Folkekirkens Nødhjælp til gode.
Nu 60-årige Bodil Holmsgaard har gennem sine 4 årtier i Nødhjælpen befundet sig tættere på verdens elendighed end de fleste.
I et interview med Kristeligt Dagblad i 2002 blev hun spurgt, om man ikke kunne miste håbet, når man står midt ude i katastroferne og armoden.
Her svarede hun: ”Håb og vilje er de vigtigste redskaber, når man arbejder i de katastrofehærgede lande. En situation er kun håbløs, når man accepterer den som sådan.”
