42.500 nye flygtninge hver dag i 2014

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

STOCKHOLM, 18. juni 2015 (UNHCR): UNHCR har torsdag udgivet en rapport, der viser, at antallet af mennesker, der er fordrevet fra deres hjem på grund af krige, konflikter og forfølgelse aldrig har været højere, og antallet er stærkt stigende.

UNHCR’s seneste årlige Global Trends rapport (PDF, 56 sider) viser en markant optrapning i antallet af mennesker, der er tvunget til at flygte fra deres hjem, med 59,5 millioner fordrevne ved udgangen af 2014 sammenlignet med 51,2 millioner året før, og 37,5 millioner for 10 år siden.

Den stigning, der har været siden 2013 er den højeste, der nogensinde er blevet registreret overen et-årig periode.

Det skyldes primært krigen i Syrien, som siden 2011 har udviklet sig til at være den største enkeltstående fordrivelse, verden har set.

En ud af 122 verdensborgere er på flugt

Hver dag i 2014 blev gennemsnitligt 42.500 mennesker forvandlet til flygtninge, asylansøgere eller internt fordrevne, svarende til en firdobbeltstigning på bare fire år. På verdensplan lever en ud af 122 i dag som flygtning, internt fordrevet eller asylansøger, mennesker, som tilsammen villeudgøre det fireogtyvende største land i verden.

“Vi står over for et paradigmeskifte, en ukontrollabel glidebane ind i en æra, hvor omfanget af den globalefordrivelse og den påkrævede respons fuldkommen overgår alt, hvad vi har set før,” siger António Guterres, FN’s højkommissær for flygtninge.

“Det er et skræmmende billede, hvor der på den ene side er færre og færre konsekvenser, for dem, der starter konflikterne og hvor det på den anden side tilsyneladende er fuldkommen umuligt for det internationale samfund at arbejde sammen for at standse krigene og arbejde hen imod og at bevare freden.”

Nye konflikter og gamle, der blusser op

UNHCR’s rapport viser, at i den ene region efter den anden er antallet af flygtninge og internt fordrevne steget.

I løbet af de sidste fem år er mindst 15 konflikter brudt ud eller blusset op igen: otte i Afrika (Elfenbenskysten, Den Centralafrikanske Republik, Libyen, Mali, det nordøstlige Nigeria, Sydsudan og i år Burundi); tre i Mellemøsten (Syrien, Irak og Yemen); en i Europa (Ukraine) og tre i Asien (Kirgisistan og i flere regioner i Myanmar og Pakistan).

Kun få af konflikterne er blevet løst, og i de fleste lande bliver mennesker i stigende grad fordrevet fra deres hjem. I 2014 var der kun 126.800 flygtninge, der kunne vende tilbage til dereshjemlande, det laveste tal i 31 år.

Årtiers konflikt i Afghanistan og Somalia

Samtidig betyder årtiers manglende stabilitet og konflikt i blandt andet Afghanistan og Somalia, at millioner af mennesker fra disse lande enten er på vej til eller – i stigende grad – lever på kanten af samfundet i den invaliderende usikkerhed, det er i årevis at være flygtning inden- eller udenfor grænserne af ens eget land.

Nogle af de seneste og meget synlige konsekvenser af de globale konflikter og de frygtelige lidelser, de medfører, er den voldsomme stigning af flygtninge, der forsøger at komme i sikkerhed ved at krydse Middelhavet, Adenbugten, Rødehavet og flere steder i Sydøstasien.

UNHCR’s Global Trends rapport viser, at bare i 2014 blev yderligere 13,9 millioner mennesker drevet på flugt, fire gange så mange som i 2010. På verdensplan var der 19,5 millioner flygtninge (mod 16,7 millioner i 2013), 38,2 millioner, der blev tvunget på flugt inden for grænserne af deres egne lande (mod 33,3 millioner i 2013), og 1,8 millioner mennesker, der ventede på svar på deres asylansøgninger (mod 1,2 millioner I 2013).

”Vi svigter”

“Med den enorme mangel på finansiering og store uenighed i de internationale regler om beskyttelse af krigsofre, svigter vi de mennesker, der har brug for omsorg, hjælp og steder, de kan søge tilflugt til,” siger Guterres.

“I en tidsalder med en hidtil uset mængde af fordrivelser, er der brug for en hidtil uset humanitær indsats og nye forpligtelser fra de tinternationale samfund til at tolerere og beskytte de mennesker, der er på flugt fra konflikter og forfølgelse.”

Syrien har verdens højeste antal internt fordrevne mennesker (7,6 millioner) og flygtninge (3,88 millioner i slutningen af 2014). Afghanistan (2,59 millioner) og Somalia (1,1 millioner) står for det næststørste antal flygtninge.

Til trods for den enorme stigning er den globale fordeling af flygtninge stadig skævt fordelt med langt flere flygtninge i de økonomisk mindre udviklede. En fjerdedel af alle flygtninge befandt sig i lande, der står på FN’s liste over mindstudviklede lande.

Europa (en stigning på 51 procent)

Konflikten i Ukraine, en rekord på 219.000 bådflygtninge i Middelhavet og det store antal flygtninge fra Syrien til Tyrkiet,som i 2014 blev det land i verden, der tog i mod flest flygtninge fra Syrien – ved årets slutning var tallet oppe på 1,59 millioner mennesker – har i stigendegrad gjort det internationale samfund opmærksom, positivt som negativt, på flygtningeproblematikken.

I EU blev de fleste asylansøgninger rettet mod Tyskland og Sverige. Samlet set varder i slutningen af 2014 6,7 millioner flygtninge sammenlignet med 4,4millioner i slutningen af 2013, hvoraf næsten en fjerdedel var syrere i Tyrkiet.

Nordeuropa

De fem nordiske lande modtog i alt 106.200 nye asylansøgninger i løbet af 2014 (en stigning på 36 procent), hvoraf Sverige, som var det land, der modtog flestansøgninger, stod for 70 procent af alle nye ansøgninger i regionen.

Af de 44 industrialiserede lande var Sverige også det fjerdestørste med 75.100 asylansøgninger (en stigning på 38 procent), primært fra flygtninge fra Syrien og Eritrea. Danmark modtog 14.820, Norge 12.640, Finland 3.520 og Island 160 ansøgninger.

De baltiske lande modtog fortsat et relativt lavt antalansøgninger; Litauen modtog 390 og Letland 360. Med 150 ansøgninger var Estland et af de lande, der modtog færrest ansøgninger indenfor EU.

Mellemøsten og Nordafrika (en stigning på 19 procent)

Med de enorme lidelser, der fulgte i kølvandet på krigen i Syrien, med 7,6 millioner internt fordrevne og 3,88 millioner, der flygtede til de omkringliggende regioner og videre, blev Mellemøsten den region,der både modtog og fordrev flest mennesker.

Udover de alarmerende samlede tal fra Syrien var der mindst 2,6 millioner nye fordrivelser i Irak, hvilket betød, at der i slutningen af 2014 var 3,6 millioner internt fordrevne og 309.000 nyligt fordrevne mennesker I Libyen.

Lande syd for Afrika (en stigning på 17 procent, uden Nigeria, en statistisk outlier)

De talrige og ofte oversete konflikter i Afrika, herunder i den Centralafrikanske Republik, Sydsudan, Somalia, Nigeria og Den Demokratiske Republik Congo stod i 2014 for enorme mængder af fordrevne med et antal, der kun lå marginalt lavere end i Mellemøsten.

Samlet set havde landene syd for Sahara 3,7 millioner flygtninge og 11,4 millioner internt fordrevne, hvoraf 4,5 millioner fordrevne var nye.

Den samlede stigning på 17 procent dækker ikke Nigeria, fordi metoden til beregning af de internt fordrevne blev ændret i 2014, hvorved Nigeria blev en statistisk outlier (Det samlede antal internt fordrevne i Nigeria blev på en gang reduceret til ca. en million menneskersvarende til ca. 67 procent, hvilket skyldes en bedre indsamling af data hos UNHCR’spartner, IDMC).

Etiopien overtog Kenyas rolle som den største modtager af flygtninge i Afrika og den femtestørste i verden.

Asien (en stigning på 31 procent)

Asien har i lang tid været et af de lande i verden med det største antal fordrivelser, og i 2014 steg antallet af flygtninge og internt fordrevne med 31 procent til 9 millioner.

Afghanistan, som tidligere var det land i verden, hvor de fleste flygtede fra, af stod sin triste placering til Syrien.

Der var fortsat flygtningestrømme ind og ud af Myanmar, herunder Rohingya’erne fra den vestlige Rakhine stat og i regionerne Kachin og Northern Shan. Iran og Pakistan var stadig to af de firelande i verden, der modtog flest flygtninge.

Nord- og Sydamerika (en stigning på 12 procent)

Også i Nord- og Sydamerika var der en stigning i antallet af flygtninge.

Antallet af flygtninge fra Colombia faldt i løbet af året med 36.300 til 360.300, hvilket dog primært skyldes en revision af antallet af flygtninge i Venezuela.

Ikke desto mindre havde Colombia stadig et af verdens højeste antal internt fordrevne med 6 millioner mennesker og 137.000 nye fordrevne i løbet af året.

Med flere mennesker på flugt fra bandekrige og andre former for forfølgelse i Centralamerika fik USA 36.800 flere ansøgninger om asyl end i 2013, svarende til en stigning på 44 procent.

Den fulde Global Trends rapport, der udover oplysningerne i denne pressemeddelelse indeholder information om de forskellige lande, uledsagedemindreårige, antallet af mennesker, der vender tilbage til deres hjemlande og information om statsløse kan fås på http://unhcr.org/2014trends/