5 millioner kroner til UNHCRs arbejde i Pakistan

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

KØBENHAVN, 12. Maj 2009: Udviklingsministeren Ulla Tørnæs har besluttet at støtte UNHCRs arbejde med internt fordrevne i Pakistan med 5 mio. kr.

– De seneste dages kamphandlinger i den nordvestlige del af Pakistan har medført at mange civile fordrives fra deres hjem. Det anslås, at mellem 150.000 og 200.000 mennesker i løbet af de seneste få dage allerede er flygtet fra området. Det lægger et overordentligt stort pres på nødhjælpsorganisationerne i området, kommenterer udviklingsministe Ulla Tørnæs, der fortsætter:

– Det er vigtigt, at de mange civile ofre for kamphandlingerne får beskyttelse, mad og drikke, et tag over hovedet, samt de fornødne småting, der kan få livet til at fungere under meget vanskelige forhold. Derfor støtter vi nu op om UNHCRs vigtige arbejde.

Baggrund:
Den humanitære situation i det nordvestlige Pakistan er blevet kraftigt forværret i takt med at kampene mellem Taliban og regeringshæren udvides, og befolkningen benytter sig af den delvise ophævelse af undtagelsestilstanden til at flygte fra Swat distriktet til mere sikre områder.

Det anslås, at mellem 150.000 og 200.000 mennesker i løbet af de seneste få dage allerede er flygtet fra området, og at yderligere 300.000 vil følge efter. Hertil kommer omkring 556.000 mennesker, som siden august 2008 er flygtet fra deres hjem i stammeområderne og North West Frontier Province, og som allerede er blevet registreret af UNHCR.

UNHCR assisterer med etablering af tre nye lejre i Swabi distriktet for den fordrevne befolkning. UNHCR støtter desuden ICRC i etableringen af en fjerde lejr i Swabi. Derudover vurderes behovet for flere lejre i nye landområder samt udvidelse af eksisterende lejre.

I samarbejde med regeringen har UNHCR opsat 12 registreringscentre i Marcan, Swabi og Charsadda distrikterne. De 12 centre er dog langt fra nok til at imødekomme behovet for registrering.

Som del af den fælles FN respons støtter UNHCR desuden etableringen af i alt 4 modtagelsescentre, hvor FN vil forestå uddelingen af vand, fødevarer og information om registreringscentrene og lejrene. Det planlægges at udvide centrene til også at kunne yde lægehjælp og assistere med transport.

UNHCR bidrager desuden i den akutte situation med nødhjælp i form af telte, tæpper, spande, vanddunke, og basalt køkkenudstyr til foreløbig 100.000 personer og er ved at skaffe nødhjælpsvarer til at kunne dække behovet for yderligere 200.000 af den nye gruppe af internt fordrevne.

Den humanitære hjælp kommer i tillæg til, at udviklingsminister Ulla Tørnæs i sidste uge godkendte, at give 40 mio. kr. i udviklingsbistand til Pakistan over de næste fire år. Udviklingsbistanden skal medvirke til at styrke demokrati i Pakistan og medvirke til at styrke stabiliteten i de uroplagede områder langs grænsen til Afghanistan.

Kilde: www.um.dk