5 projekter får støtte fra U-landskassen i DUF

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

5 projekter fik støtte fra den såkaldte U-landskasse under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF ved seneste uddeling. Der var tale om støtte til både film, debatarrangementer og fotoudstilling

Red Barnet Ungdom fik støtte til, at børn i Danmark og Kurdistan kan tage billeder af deres hverdag, sådan som de oplever den. Aktiviteten skal bidrage til, at børnene i begge verdensdele får et indtryk af, hvordan livet former sig for børn andre steder i verden.

Operation Dagsværk i Ribe Amt skal holde Natværk i forbindelse med Dagsværkdagen for at give eleverne en fælles oplevelse. Overskuddet fra arrangementet går til Operation Dagsværks projekt i Kirgistan.

Søren Gundersen skal producere en film om børn og unges forhold i Uganda. Filmen skal bl.a. bruges af Børne- og Ungdomsnetværket, hvor mange af DUFs medlemsorganisationer er aktive gennem deres internationale engagement.

I Århus skal Internationalt Forum arrangere en landsdækkende filmfestival med film, der sætter fokus på udviklingslandene men med en mere optimistisk og fremadskuende vinkel. Filmvisninger bliver fulgt op af debatarrangementer.

Debat er også i fokus hos Sammenslutningen af Unge i Århus Amt, som skal arrangere en række workshops, der klæder unge på til at diskutere forskellige aspekter ved globaliseringen.

I alt blev der bevilget 74.162,50 kroner fra U-landskassen ved Globalt Udvalgs seneste møde.

U-landskassen støtter oplysningsaktiviteter for børn og unge i Danmark om u-lande og globale forhold. Aktiviteterne skal foregå i Danmark.

Man kan få støtte til oplysning, aktiviteter eller diskussion om et eller flere lande i Afrika, Asien og Latinamerika eller om globale emner.

Støttebeløbet vil typisk være mellem kr. 3.000 – 20.000 kr. Der kan højst gives 20.000 kr. U-landskassen er oprettet af DUF med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling.

Kilde: www.duf.dk