5 danske volontører rejste tirsdag 3 måneder til storbyen Jos i det centrale Nigeria for at arbejde i børneprojekter
Efter en pause i volontørprojektet Reach Out på ca. et halvt år er et nyt hold volontører rejst til det store land i Vestafrika. Det er Kate Søgaard, Holsted, Karina Simmelsgaard Jakobsen, Hørning, Tobias Timmermann, Suldrup, Kristina Lorenzen, Kolding og Majken Holm Simmelsgaard, Odense.
Reach Out er et volontørkoncept, hvor unge danskere mødes og arbejder sammen med unge nigerianere i mange aktiviteter og projekter for og med børn.
I byen Jos bor volontørerer sammen med et nigeriansk værtspar i et stort hus ”Villa Papito”. Huset er volontørernes base, hvorfra de om morgenen tager ud på arbejde, og hvor de mødes om aftenen for at spise og drøfte dagens oplevelser.
Bag Reach Out står børne- og ungdomsorganisationen Afrika InTouch, Sudanmissionen og ungdomsorganisationen African Youth Platform for Development (AYPAD) i Nigeria.
Man kan læse mere om projektet på www.reachout.dk og www.afrikaintouch.dk