Sovjetiske busstoppesteder, en tidligere børnesoldats kamp for retfærdighed i Uganda og en kinesisk ingeniørs arbejde og liv under konstruktionen af en bank i Den Centralafrikanske Republik.
Som altid byder dette års CPH:DOX på uanede muligheder for at få et unikt indblik i dele af verden, som vi ellers ikke ser i dagligdagens overfladiske nyhedsbillede.
Globalnyt har kigget årets program i gennem og samlet en langt fra udtømmende håndfuld af anbefalinger til en af verdens største dokumentarfilmsfestivaler.
A storm Foretold
Den danske stjernedokumentarisk Christopher Guldbrandsen har både været erklæret død og sendt til afhøring i det amerikanske senat i forbindelse med sin meget imødesete film, A Storm Foretold, om Donald Trumps tidligere rådgiver Roger Stone.
Med unik adgang inviterer Christoffer Guldbrandsen os helt ind i magtens centrum i de sidste måneder af Trumps regeringstid, der kulminerede 6. januar med et hidtil uset angreb på det amerikanske demokrati – stormen på kongressen. Guldbrandsen står midt i stormens øje, da Trump-tilhængerne rykker ind i kongressen, og han er til stede, da Roger Stone må flygte fra sin hotelsuite i Washington, da den “stop the steal”-kampagne, som han selv har udtænkt, giver bagslag.
Og så gør det ikke noget, at Roger Stone er som en karakter direkte taget fra et tegneseriehæfte. Med en stor cigar i mundvigen, utilregnelige udfald og en afgrundsdyb foragt for sine politiske modstandere er han den fødte rådgiver for Donald Trump og i sig fascinerende nok til at fylde en hel film ud.
Verdenspremiere 17. marts i Bremen
Theatre of Violence
Måske kan du huske den berygtede guerillaleder Joseph Kony, som hele verden fik øje på med minidokumentaren og Youtube-fænomenet Kony 2012, som har mere end 100 millioner visninger på Youtube.
I Theatre of Violence bliver der rettet nyt lys mod Konys uhyrligheder, men denne gang på et af de børn, som indgik i hans hær. Vi følger Dominic Ongwen, der som ni-årig blev bortført af Konys terrorgruppe, Lord’s Resistance Army, og siden tortureret, hjernevasket og tvunget til at dræbe andre. Her 30 år senere har Ongwen overgivet sig til myndighederne og står nu anklaget for forbrydelser mod menneskeheden ved Den Internationale Straffedomstol i Haag. Som den første tidligere børnesoldat nogensinde.
Men hvordan skal et moderne samfund håndtere fortidens traumer? Og kan man skille den voksne mand fra de overgreb, han har været udsat for i sin fortid, når dommen skal fældes? Det spørgsmål bliver rejst i dokumentaren, som følger advokaten Krispus Ayena i sin forberedelse af forsvarstalen for Ongwen.
Verdenspremiere 17. marts i Grand Teatret.
Seven Winters in Teheran
I Iran ser vi lige nu, hvordan kvinder på forbilledlig vis tager kampen op mod undertrykkelsen fra landets konservative præstetyre. Men den kamp er langt fra ny. Den kommer (igen!) efter mange års undertrykkelse og opsparet desperation, og det er Seven Winters in Teheran et godt eksempel på.
Filmen handler om Reyhaneh Jabbari, der i 2007 stikker en mand ned, som forsøger at voldtage hende under et forretningsmøde. Samme dag bliver hun arresteret og siden hen dømt til døden, selvom mange beviser tyder på, at der var tale om selvforsvar. Patriarkatet holder hånden over den velforbundne overfaldsmanden selv efter hans død, og Jabbaris skæbne ligger nu i hænderne på hans ældste søn.
Gennem personlige optagelser, vidneudsagn, og breve fra fængslet tegner der sig et billede af en retssag og en kvindes skæbne, som ligesom Mahsa Amini er blevet et symbol på den modstand og kvindekamp i Iran, der nu igen raser mod præstestyret.
Det er desuden den Cannes-vindende iranske skuespiller Zar Amir Ebrahimi fra Holy Spider, som Globalnyt interviewede sidste år, der lægger stemme til Jabbaris breve til sin mor.
International premiere 17. marts i Empire Bio.
Twice Colonized
Kolonialismen hører ikke kun fortiden til. Mennesker i store dele af verden lider stadig under efterveerne derfra, og det er, selvom vi gerne vil glemme det, også en del af fortællingen om det danske rigsfællesskab.
I Twice Colonized får vi serveret de danske kolonisynder og grønlændernes ditto traumer gennem den ukuelige grønlandske advokat Aaju Peter, der kæmper for at skabe et permanent EU-forum for oprindelige folk, samtidig med at hun dykker ned i sit eget ophav.
Da hun var barn blev hun sendt væk fra sin familie i Grønland til Danmark, hvor hun mistede både sit modersmål og sin oprindelige kultur. Og da hun som voksen rejser til Canada, oplever hun den dobbelt tragedie som inuit.
I dag kæmper den grønlandske menneskerettighedsaktivist og advokat for retfærdighed og for at skabe en bedre fremtid for sine børnebørn og fremtidige generationer. Twice Colonized er åbningsfilmen på CPH:DOX.
Verdenspremiere 15. marts i DR Koncerthuset.
Eat Bitter
Vi har hørt så meget om Xi Jinpings “århundredes projekt”, Belt and Road, som i den grad har bragt Kina til Afrika.
Men det er sjældent vi hører om de kinesere, som tager til Ghana, Mozambique og Den Centralafrikanske Republik for at føre de store infrastruktur-projekter ud i livet. Det får vi i den grad lov til i Eat Bitter.
Her skal en lokal bygningsarbejder og en kinesisk ingeniør bygge en bank i Bangui, hovedstaden i Den Centralafrikanske Republik. Men tiden er knap og det samme er ressourcerne, og ude på landet går der rygter om, at en ny borgerkrig ulmer. Og som om alt dette ikke var slemt nok, knager parforholdene for begge de to hovedpersoner, hvorimellem der tilgengæld blomstrer et venskab.
Byggepladsens kaotiske mikrokosmos er også et billede på Kinas modsætningsfulde rolle i Afrika i det 21. århundrede med banken selv som det ultimative symbol på penge, magt og illusioner.
Verdenspremiere 21. marts i Cinemateket.
Soviet Bus Stops
CPH:DOX er stedet for underfundige oversete fortællinger, og en af dem er den canadiske fotograf Christopher Herwigs roadtrip gennem det tidligere Sovjetunionen i jagten på unikke og poetiske busstoppesteder og deres skabere. Et roadtrip, der er blevet til filmen Soviet Bus Stops.
I det tidligere Sovjetunionen blev kunst og arkitektur stramt styret fra centralt hold. Bygninger og monumenter blev i stor stil dikteret oppefra, men det gjaldt ikke på samme måde for busstoppesteder. Det opdagede kunstnere og arkitekter og udnyttede til at skabe storslåede og farverige kunstværker ud af dem.
Og heldigvis for os har den danske instruktør Kristoffer Hegnsvad også opdaget de mange særprægede busstoppesteder og undersøger over syv år sammen med den canadiske fotograf det tidligere Sovjetunionens enorme vidder i jagten på dem.
Verdenspremiere 19. marts i Kunsthal Charlottenborg.
Bobi Wine: The People’s President
Den demokratisk udvikling i Uganda er mildest talt ikke god. Derfor desto bedre grund til at stifte ordentligt bekendtskab med en af de personer, der giver håb for de unge ugandere – popstjernen og oppositionslederen Bobi Wine.
I Bobi Wine: The People’s President følger vi Bobi Wines kamp for at vinde præsidentposten i 2021.
Det starter med populære protestsange, der går viralt i ghettoen, og skaber et navn for den unge aktivist. Men prisen for at udfordre Ugandas siddende præsident,Yoweri Museveni, er høj. Efter næsten 40 år ved magten har Museveni ikke tænkt sig at overdrage den frivilligt, og han mobiliserer både politiet, hæren og pressen i et beskidt slag om magten.
Instruktørparret Moses Bwayo og Christopher Sharp har fulgt Wine og hans kone Barbie over flere år i det østafrikanske land, der engang var et foregangsland på kontinentet – og som måske kan blive det igen.
Danmarkspremiere 18. marts i Empire Bio.
