7. december tager bolivianerne
stilling til indiansk forfatning
LA PAZ, 29. august 2008: Bolivias præsident Evo Morales vil have landets befolkning til at tage stilling til sit forslag til en indiansk forfatning. Det sker ved en folkeafstemning 7. december.
Samtidig skal der vælges nye guvernører og medlemmer af departementsrådene. Dette er en udfordring til de fem rigeste departementer, hvor landets råstoffer – ikke mindst olie og gas – findes. Under udarbejdelsen af forslaget til ny forfatning, har der været voldelige protester i de rige departementer, der er gået så langt som til at kræve løsrivelse.
Forslaget til ny forfatning er vedtaget i det sydamerikanske lands forfatningsdomstol, men modstanderne udvandrede før afstemningen og godkender ikke resultatet. Hovedstridspunktet er indførelsen af en kulbrinteskat, der skal finansiere en minimumspension til alle over 60 år.
Kilde: El País